Lyt til artiklen:

Leverandørforening: Vi kan levere biomassen, der kan opvarme dit hus

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Uafhængig af landboforeninger er vi en voksende kreds af landmænd, der er klar til at bidrage til produktion af biogas i det sydvestlige til gavn for landmænd og biogasanlæg - og for Danmark som sådan, så vi kan blive fri af udenlandsk gas og endnu mere miljøvenlige.

Leverandørforening Syd Vest har fået mandat fra en større gruppe landmænd i det sydvestjyske og er nu en seriøs forhandlingspartner til en produktion af miljøvenlig biogas. Vi er klar til leverancer af gylle, dybstrøelse, halm og anden biomasse til både eksisterende og nye biogasanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De eksisterende anlæg får øget deres mulighed for at få den biomasse, de har brug for - og vi rækker hånden ud til nye, som Envo Biogasanlægget i Tønder. Vi har den biomasse, der skal til, for at de kan komme videre med at producere den gas, der skal til, for at vi kan få vores huse opvarmet og for at erhvervslivet kan fastholde deres produktion.

Oveni kan vi stå for logistikken mellem landmænd, så dem, der har for meget gylle, kan komme af med det til dem, der kan bruge det i marken.

Så kort sagt: Leverandørforening Syd Vest er nu en officiel, seriøs spiller på biomasseområdet - klar til at indgå aftaler til produktion af miljøvenlig biogas.