Lyt til artiklen:

Efterlyser svineproducent med fokus på særlig indsats

00:00
Hastighed: ???x
02:03

For fjerde år i træk kårer dansk griseproduktion den bedriftsejer eller driftsleder, der har gjort en særlig indsats inden for kategorierne Fokus på dyrevelfærd, Fokus på klima/bæredygtighed, Den gode arbejdsplads, Omdømme/image og Andet, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

I 2021 var det griseproducent Mathias Broholm Andersen, der tog prisen for hans innovative måde at investere i griseejendomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der findes utroligt mange dygtige griseproducenter og driftsledere, som hver dag gør en særlig indsats for dansk griseproduktion. Og det vil vi gerne hædre.

Så kender du en griseproducent eller driftsleder, som gør en særlig indsats for dansk griseproduktion? Så indstil ham eller hende til prisen "Årets særlige indsats", som bliver uddelt på årets Grisekongres i Herning 25. oktober 2022

Alle kan indstille

Hvad enten du er landmand, konsulent, dyrlæge, familie eller på anden måde har en relation til en dygtig griseproducent eller driftsleder, kan du indstille til prisen. Du kan sågar også indstille dig selv. Deadline for indstillingerne er 17. juni 2022

Indstillingen kan som sagt ske inden for kategorierne:

- Fokus på dyrevelfærd

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fokus på klima/bæredygtighed

- Den gode arbejdsplads

- Omdømme/image

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på god ledelse, den gode rollemodel og en sund økonomi.

For at indstille din kandidat skal du skrive en kort beskrivelse på maks. 500 tegn, der beskriver den særlige indsats, og hvorfor lige netop denne person fortjener at vinde prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en forudsætning, at kandidaten er indforstået med nomineringen og har lyst til at optræde offentligt, hvis prisen vindes. Vinderen modtager, udover æren, 10.000 kroner.