Lyt til artiklen:

Danske Minkavlere opfordrer til genåbning efter ny risikovurdering

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Meldingen fra Statens Serum Institut (SSI) om, at risikoen ved at genoptage minkavl er begrænset, får nu Danske Minkavlere til at kræve, at politikerne åbner for minkavl.

Det skriver Danske Minkavlere i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og med den nye risikovurdering må politikerne igen åbne for minkavl i Danmark. SSI's vurderinger af faren ved Cluster-5 mutationen var stærkt overdreven, og hele den angstprægede tilgang fra SSI må samfundet lægge bag sig, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere.

Minkerhvervet i Danmark var verdensledende, men erhvervet kommer ikke tilbage i samme omfang, idet kun 15 minkavlere er kommet i dvaleordning. Det betyder, at de kan åbne deres minkgård igen, mens langt hovedparten har søgt om erstatning for endelig nedlukning.

- De 15 avlere, som har modet og lysten til at starte igen, bør selvfølgelig ikke mødes med nye forhindringer. De har brug for opbakning, siger Tage Pedersen.