Lyt til artiklen:

Agco øger omsætningen

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Agco har netop udsendt resultaterne for årets for første kvartal, der sluttede den 31. marts.

Nettoomsætningen for første kvartal var cirka 2,7 milliarder dollars - 19 millarder danske kroner - en stigning på ca. 12,9 procent sammenlignet med første kvartal 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også overskuddet er steget for maskinproducenten. Således tjente man i årets første tre måneder 186,1 millioner dollars før skat svarende til godt 1,3 millarder kroner, hvilket er knap seks millioner dollars mere end samme periode sidste år.

- Agco leverede et rekordstort salg og indtjening i første kvartal, da en sund landbrugsøkonomi fortsat understøtter en robust, global efterspørgsel, siger Eric Hansotia, Agcos formand, præsident og administrerende direktør.

Eric Hansotia fortæller, at på trods af den høje efterspørgsel, så fortsætter krigen i Ukraine med at påvirke selskabets aktiviteter negativt.

- Resultaterne afspejler betydelige prisstigninger for at opveje stigende materialeomkostninger, højere logistikomkostninger og anden produktionsineffektivitet.

Formanden fortæller, at øget interesse for Agcos præcisionsløsninger til jordbehandling understøtter sunde ordrebøger, der forbliver et godt stykke over sidste års niveauer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er fortsat fokuseret på at minimere virkningen af forsyningskædeforstyrrelser og inflationært omkostningspres for at levere stærk vækst i salget og indtjeningen for hele året. Derudover understøtter vores øgede investeringer i førsteklasses teknologi, bæredygtige smarte landbrugsløsninger og forbedrede digitale muligheder vores farmer-first-strategi og positionerer os til fremtidig vækst, siger Eric Hansortia.

Agco skriver desuden, at nettoomsætningen for 2022 forventes at variere fra 12,5 milliarder til 12,7 milliarder dollars.