Lyt til artiklen:

Nyt værktøj til nem og hurtig registrering i kvægstalden

00:00
Hastighed: ???x
02:45

Hurtigt overblik, tidsbesparelse og færre registreringsfejl. Det er blot nogle af gevinsterne ved at bruge et digitalt værktøj til at registrere arbejdet med køerne på mobil eller tablet, imens man arbejder i stalden.

EasyCow spiller sammen med DMS og er Seges Innovations nye værktøj til registreringer direkte i stalden. EasyCow lanceres på KvægKongres 2022, og Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, udtrykker stor begejstring for værktøjet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Seges i en pressemeddelelse.

- Jeg tror på, at EasyCow bliver vores nye bedste ven, når vi arbejder hos dyrene i stalden. Det giver dig bedre overblik, sparer tid, og det sikrer, at du registrerer, mens du husker det - og dermed laver du færre fejl, siger Christian Lund.

EasyCow erstatter programmerne BoviSoft og SmartKoen og kan bruges på mobil, tablet, touchskærme og PC.

EasyCow giver svar med det samme

I udviklingen af EasyCow har Seges Innovation inddraget en lang række kvægproducenter både i behovsbeskrivelsen og i testfasen. Ellinglund Økologi er én af de bedrifter, der har været involveret i udviklingen, og fodermester Henrik Nielsen fortæller om EasyCow:

- Man skal ikke rende rundt fra kontor og til stald. Når man står ved et dyr, kan man bruge EasyCow med det samme og få de oplysninger, du skal have. Registreringerne er på plads, og vi kan bruge dem effektivt, siger Henrik Nielsen, der indtil nu har brugt BoviSoft til opslag og registreringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Nielsen har passet køer i over 30 år, og han hilser den digitale omstilling meget velkommen.

- Jeg har da stadig en blok i lommen, men det er ikke meget, jeg bruger den mere. Det er nemmere at slå op i telefonen, så får du svar med det samme. Og EasyCow er blevet nem at bruge, så det er rigtig godt, siger Henrik Nielsen.

Hurtige opdateringer og på engelsk

EasyCow samler det bedste fra BoviSoft og SmartKoen, og der er også udviklet forbedringer. Blandt andet er opdateringerne gjort hurtigere, der er mulighed for offline adgang, og værktøjet findes på både dansk og engelsk, så alle medarbejdere trygt kan arbejde med registreringer. Samtidig bygger EasyCow på en teknisk platform, der er klar til fremtiden og kan udvikles i takt med kravene fra landmænd og samarbejdspartnere.

De nuværende brugere af BoviSoft og SmartKoen vil blive ledt over i EasyCow, men Christian Lund håber, at mange flere vil bruge det nye værktøj.

- Jeg vil anbefale alle kvægproducenter, at man kraftigt overvejer at hoppe med på vognen nu. Det spritnye EasyCow er en perfekt anledning, siger Christian Lund.