Lyt til artiklen:

18-årige Janni er kåret som Årets Elev

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Janni Petersen fra Give er født og opvokset på landet, hvor interessen for landbruget er blomstret. Målrettet gik hun efter at arbejde med kvæg og kvægbedrift fordi hun i sit daglige arbejde kan mærke, at hun gør en forskel, skriver l&F i en pressemeddelelse.

I dag blev hun kåret som vinderen af prisen: Årets Elev.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I knap tre år har Janni Petersen været praktikant hos den økologiske kvægproducent Gert Hansen fra Brunsminde. Han har på grund af Jannis store engagement i erhvervet, faglige høje niveau og altid positive person har indstillet hende til titlen som Årets Kvægelev 2022.

- Janni er en altid smilende, arbejdsom og positiv pige. Hendes faglighed taler helt for sig selv og er som kollega en meget vellidt medarbejder der går forrest i arbejdsopgaverne og tager ansvar, fortæller Gert Hansen, Brunsminde.

Janni Petersen vidste godt, at hun var blevet nomineret til titlen af sin arbejdsgiver Gert Hansen og Grindsted Landbrugsskole. Hun havde dog ikke forventet, da vinderen skulle afsløres, at hun rent faktisk havde vundet titlen.

De tre finalister til titlen som Årets Kvægelev 2022 var Jonas Lindeberg Nielsen, indstillet af René Rødkær fra Kibsgaard, Emil Boye Alfastsen, indstillet af Henrik Truelsen og Dalum Landbrugsskole og Janni Petersen, indstillet af Gert Hansen fra Brunsminde og Grindsted Landbrugsskole.

Alle tre bidrager med at udvikle og styrke dansk kvægproduktion, hvor de dagligt udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed for kvægerhvervet. Men i år blev det Janni der løb med sejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Janni vil være selvstændig

Skudsmålene fra dommerpanelet var blandt andet, at Janni Petersen ser sig selv som en del af udviklingen af kvalitetsfødevarer, hvor hun har et stort gåpåmod inden for de områder i kvægbranchen hun endnu ikke har kendskab til.

Derudover får Janni stor ros af sin arbejdsgiver for sit gode kendskab til kvæg.

- Janni kommer med nye interessante indspark, når vi har møder med kvægrådgiver og dyrlæger. Hun observerer selv mange sygdomstegn og stiller selv de fleste diagnoser på dyrene, hvorefter der handles efter disse, fortæller Gert Hansen.

Fremadrettet vil Janni Petersen gerne være selvstændig landmand, hvor hun vil udvikle og producere fremtidens kvalitetsfødevarer.

Prisen som Årets kvægelev er målrettet elever på landmandsuddannelsen.