Lyt til artiklen:

Danmark kan blive BVD-fri i 2022

00:00
Hastighed: ???x
01:38

- Vi kæmper med Salmonella dublin - særligt i nogle områder af landet - men i dag vil jeg gerne sætte fokus på en anden indsats. Tilbage i 1994 gik Dansk Kvæg sammen med myndighederne og industrien om at bekæmpe Bovine Virus Diarré - BVD. I 80'erne viste undersøgelser, at op mod trefjerdel af kvæget i Danmark havde antistoffer for BVD, sagde Ida Storm, sektordirektør L&F Kvæg på dagens kvægkongres.

Dengang var sygdommen en massiv udfordring, der kostede erhvervet mange millioner om året på grund af syge dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 1996 blev der indført national regulering, der understøttede bekæmpelsen af BVD. I 2006 blev udryddelsesprogrammet ændret til et overvågningsprogram, så de sjældne udbrud kunne opdages hurtigt og lukkes ned.

- I 2019 havde vi det sidste registrerede udbrud af BVD i Danmark og det betyder, at Danmark i år har indsendt ansøgning til EU-kommissionen om at blive erklæret officielt fri
for BVD.

rich-media-3
Illustration: L&F Kvæg.

Ida Storm har lagt champagnen på køl til, når den officielle melding fra EU kommer til sommer, og Danmark kan blive en del af den eksklusive flok af BVD-fri lande.

- Jeg vil gerne rose jer alle, der direkte og indirekte bidrager til
indsatsen med at forbedre sundhedsstatus i de danske kvægbesætninger. Selvom det nogle gange føles, som om der ikke sker noget, så kan det på langt sigt blive til store vigtige skridt, sagde Ida Storm.