Abonnementsartikel
Puma-serien fra Case IH bliver nu trinløs. Det sker med lanceringen af tre nye modeller: Case IH Puma 195 CVX, 210 CVX og 225 CVX.
Topmodellen, 225 CVX, har en maksimal motorydelse på 251 hestekræfter med boost fra en seks-cylindret Case IH motor fra Iveco med en slagvolumen på 6,75 liter.
De nye Puma CVX-modeller er nemme at køre og giver piloten mulighed for at vælge mellem to køremåder.
- Man kan enten vælge den automatiske måde, hvor traktoren selv finder forholdet mellem motoromdrejninger og transmissionens indstilling, eller man kan vælge forholdet mellem motor og transmission selv, forklarer Lars Frederik Henningsen, marketingchef for Case IH i Norden og Baltikum.
De tre nye CVX-modeller har fået nyt multikontrol håndtag til betjening sammen med en fingertouch AFS Pro 300 skærm, der dog er ekstraudstyr. Det hele sidder i højre armlæn.
Der er ifølge Lars Frederik Henningsen lagt op til fest og farver når sløret løftes i Fredericia.
Case IH har i over 10 år produceret traktorer med trinløs transmission på deres fabrik i St. Valentin i Østrig.
- Nu øger vi størrelsen på de traktorer, der kører trinløst, siger Lars Frederik Henningsen.
Modellerne vises første gang på LIB-messen 13.-15. november.