Lyt til artiklen:

El-priser stiger - hvilken betydning får det for udgifter til markvanding

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Hvis man her i sæson 2022 køber el på spotaftale, vil gennemsnitsprisen for el alene (dvs. uden indregning af nettarif) antagelige ligge i imellem 1,20 og 1,75 kr./kWh.

Så er spørgsmålet: Hvilken betydning får det for udgifterne til at vande - løber de helt løbsk? Skal vandingsmaskinen blive i maskinhuset?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nej, driftsomkostningerne ved vanding løber ikke løbsk, selv om det er steget, skriver Byggeri og Teknik i en pressemeddelelse.

Tabellen nedenfor viser udgifterne ved vanding, med forskellige elpriser, fra 0,50 kr./kWh til 2,0 kr./kWh. En stigning fra 0,50 kr./kWh til 1,50 kr./kWh udløser en stigning i prisen pr. mm. vand pr. ha på godt 4 kr.

rich-media-2
Diagrammet viser forskelle i udgifter til markvanding, når el-prisen skifter. Illustration: Byggeri og Teknik.

Pris for vanding

Ved en elpris på 0,50 kr./kWh er driftsudgifterne for at vande en ha med 25 mm vand: 25 x 10,04 kr. = 251 kr.

Med en el elpris på 1,20 kr./kWh er prisen for samme vanding af en ha 326 kr.

Og er elprisen 1,75 kr. / kWh, er udgifterne til vanding af en ha med 25 mm vand: 384 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et træk med vandingsmaskinen (fra tabellen ovenfor), som giver 25 mm vand og dækker 3,6 ha, koster med en elpris på 1,20 kr./kWh 1.176 kr.

Er det lønsomt at vande?

Når anlægget er etableret, skal man afholde de årlige faste omkostninger, uanset om anlægget bliver brugt eller ej.

På JB-1 jord (grovsand) vil det næsten altid være lønsomt at tilføre vand, når der er vandingsbehov, også selv om driftsomkostningerne til vanding er steget.

På indtægtssiden tæller at prisen for salgsafgrøder også er steget her i 2022, så de øgede indtægter synes mere end at udligne de øgede driftsomkostninger.