Lyt til artiklen:

Karl Mertz lander overskud efter udfordrende år

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Regnskabsåret 2020-21 har været ganske fornuftigt for Karl Mertz. Det skriver den sjællandske maskinhandler i en pressemeddelelse.

- I et år hvor udfordringerne har været til at få øje på, der har Karl Mertz holdt fokus, og er lykkes med endnu et flot årsregnskab. Dog ikke helt på niveau med 2019-20, men absolut godkendt og tilmed som vi budgetmæssigt forventede, oplyser direktør Anders Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bruttofortjenesten er 44,6 millioner kroner mod 47,5 millioner kroner året før, resultat før skat er 4,476 millioner kroner mod 5,893 millioner kroner året før. Tilmed er balancen reduceret med ca. 12 procent. Egenkapital på 40,3 millioner kroner..

Karl Mertz er full-line AGCO-forhandler, med forhandlingen af alle tre brands, Fendt, Massey Ferguson og Valtra. Forhandlingen af de tre AGCO-brands er nøje afstemt med AGCO Distribution Management og de brandansvarlige for de respektive brands. Karl Mertz har brandopdeling i deres 5 afdelinger, der er med til at sikre dækning for salg og service i området.

- Karl Mertz er ligeledes stor MI-forhandler, hvilket der også har været strategisk fokuseret på gennem flere år. Vi vil rigtig gerne Kuhn produkterne, og at MI nu er solgt til kapitalstærke hollandske ZBG AGRI, det er glædeligt. Mi har et styrket MI, der vil og kan servicere dansk landbrug fremadrettet, det er vi selvfølgelig stolte af at være en del af. oplyser direktør Anders Hansen.