Lyt til artiklen:

DSV køber canadisk frøvirksomhed

00:00
Hastighed: ???x
01:16

Det tyske frøselskab DSV, som DSV Frø Danmark er en del af, har købt det canadiske frøformeringsselskab, Northstar Seed ltd.

Det skriver DSV i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere i april skrev DSV under på overtagelsen af 100 procent af aktierne i det canadiske firma. Købsprisen oplyses ikke.

- Vi er glade for, at vi med denne strategiske overtagelse yderligere kan sikre vores frøforsyning fra Nordamerika og Canada, siger bestyrelsen for DSV, Clive Krückemeyer og Dr. Eike Hupe.

- Med dette strategiske opkøb er vi i stand til at berige vores portefølje med ny genetik, inklusive lucerne, for at betjene vores kunder over hele verden endnu bedre, siger bestyrelsen.

Gennem dette opkøb vil DSV ikke kun administrere egne frøformeringsområder i Canada og Nordamerika, men også få adgang til det canadiske såvel som det nord- og sydamerikanske detailmarked, og dermed udvide sit fodaftryk til Amerika.

Northstar Seed har ifølge pressemeddelelsen specialiseret sig i produktion, markedsføring og distribution af foder, græstørv, dækafgrøder og hjemmehørende græsfrø. Northstar Seed blev grundlagt i 1982.