Lyt til artiklen:

Svinenoteringen stiger igen med 20 øre: Markedet arbejder sig op

00:00
Hastighed: ???x
01:35

For en uge siden tog slagtesvinenoteringen et hop op på 20 øre, og for uge 18 gøres kunsten efter.

Således stiger noteringen fra 10,70 kroner til 10,90 kroner. Det skriver Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sin markedsberetning skriver koncernen, at det europæiske marked for fersk grisekød arbejder sig fortsat op i kadence, og fokus er på at få priserne op i et niveau, der står mål med producenternes omkostninger.

- Det er markante prisstigninger, som skal skubbes ud lige nu. Det arbejde er i fuld gang i alle led af kæden, for alle aktører er klar over, at priserne skal løftes for at sikre en holdbar økonomi i primærproduktionen. Det betyder også, at handlen foregår med kort horisont, fordi markedet bevæger sig konstant, siger Kasper Lenbroch, der er kommerciel direktør i Danish Crown.

Udskæringer som forender, bove, kamme og brystflæsk sælges til stabile priser, mens nakker og mørbrad og andre dele af grill-sortimentet har medvind af højere temperaturer over Europa.

- Markedet er hjulpet af et vejr, der begynder at sætte gang i udespisningen og grillen. Det er positivt, for det er med til at mitigere noget af den øgede pris, som skal finde tilbage til vores ejere. Samtidig har vi en situation, hvor udbuddet ser ud til at falde over de kommende uger og måneder, og det skal være med at løfte efterspørgslen bredt set, siger Kasper Lenbroch.

Til landene udenfor Europa er der fortsat en stabil efterspørgsel fra Japan, mens Kina aftager de klassiske varer.