Lyt til artiklen:

Roskilde Dyrskue udvider maskinudstilling

00:00
Hastighed: ???x
01:12

Der har været bud efter standpladserne til Roskilde Dyrskue. Så meget, at arrangørerne har udvidet arealet til maskinudstillingen med 7.000 kvadratmeter.

Det skriver Roskilde Dyrskue i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed når man med 63.000 kvadratmeter det største maskinområde siden 1989. Her kan man i år opleve 183 forskellige udstillere indenfor traktorer, maskiner og redskaber til landbrugsformål, skovbrugs- og entreprenørmaskiner, have- og parkmaskiner, samt landbrugsbygninger, inventar og byggematerialer.

For at gøre plads til de mange maskinudstillere har arrangørerne er fjernet hegn, fældet træer og lavet stier, for at udvidelsen kan blive en naturlig del af det eksisterende udstillingsområde. Det fortæller Niels Mathiasen, der er udstillingskoordinator for Roskilde Dyrskue.

Som noget nyt afholdes DM i Farming Simulator til dyrskuet. Derudover er det også muligt selv at prøve kræfter med spillet. Roskilde Dyrskue finder sted fra 27. maj til 29. maj.