Lyt til artiklen:

Online sprogskole for udenlandske ansatte

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Et samarbejde mellem Agri Nord og A2B betyder, at udenlandske medarbejdere fremover kan følge danskuddannelsen online, når det passer ind i arbejdstiden.

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I de nordjyske landbrug er der et stort ønske om, at dansk bliver samarbejdssproget på arbejdspladsen. Vi har ansatte fra eksempelvis Indien, Ukraine og Polen men har haft en udfordring med, at danskundervisning kan være svært at passe ind i særligt vores mellemledere og driftslederes arbejdsdag. Og da afstanden til sprogskolen for nogle har været lang, har mange fravalgt danskundervisningen. Med dette online tilbud er jeg sikker på, at flere af de ansatte i landbruget vil lære dansk, og dermed er vi overbeviste om, at vi i højere grad kan fastholde den udenlandske arbejdskraft i Danmark, siger Vittus Bernlow, leder af HR og Rekruttering i Agri Nord.

Bedre undervisning online

Agri Nord og A2B, som blandt andet har sprogskoler i Hobro, Hadsund, Thisted, Mors og Hjørring, har tidligere samarbejdet om danskundervisning på gårdene hos landboforeningens medlemmer.

Det vi-ste sig ofte svært at samle hele hold på gårdene, og derfor endte medarbejderne med at skulle køre ind til sprogskolen.

Nu har A2B udviklet et online undervisningskoncept, som sikrer landbrugsmedarbejderne en målrettet danskundervisning online på samme niveau som ved at møde op på sprogcenteret. Derfor kan medarbejderne nu lære dansk på hold, hvor alle andre deltagere arbejder inden for samme branche, fortæller Inge Sørensen, der er direktør i A2B:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er vant til at undervise i brancherettet dansk, så vi kan målrette undervisningen til hverdagen i landbruget, så deltagerne lærer de ord og vendinger, der bruges her. På den måde vil de på onlineholdene opleve en danskuddannelse, der rammer præcis det danske sprog, de landbrugsansatte kan bruge i arbejdsdagen og i deres hverdag. Samtidig tilpasser vi tidspunkterne, så de passer til en arbejdsdag i landbruget, så vi forventer stor tilslutning og et rigtigt stort udbytte for deltagerne, siger hun.

Som en del af samarbejdet får Agri Nord desuden mulighed for, at de medarbejdere, landbrugsorganisationen rekrutterer, får adgang til A2B's onboarding-portal, inden de begynder i jobbet. På den måde kan de nye medarbejdere inden jobstarten gennem videoer, tekster og lydfiler få viden om livet og arbejdsmarkedet i Danmark og lære basisdansk gennem selvstudier. Og dermed være godt forberedt på livet i Danmark og på jobbet, inden de har første arbejdsdag i landbruget.