Lyt til artiklen:

FirstFarms køber ungarsk selskab: Overtager 1.600 hektar, maskinpark og 15 medarbejdere

00:00
Hastighed: ???x
01:55

FirstFarms har indgået aftale om et køb af det ungarske selskab Try-Béta Kft.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Handlen forventes endelig afsluttet senest i tredje kvartal af 2022. Med købet understøtter og udvider FirstFarms sine aktiviteter i Ungarn markant.

Selskabet overtager driften af 1.600 hektar dyrket jord med hvede, byg, majs, raps og solsikke, 6.900 tons lager- og silokapacitet samt en fuld maskinpark. Try-Béta's 15 medarbejdere fortsætter deres virke, men som ansatte i FirstFarms.

- Der er tale om en fornuftig handel med stor betydning for den fremtidige udvikling af vores forretning i Ungarn. Vi ejer og driver i forvejen nabolokationerne med griseproduktion, og kan med overtagelsen af Try-Béta styrke vores cirkulære drift i området, til gavn for miljøet, og til gavn for os selv, siger adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard.

- Try-Beta's afgrøder vil blandt andet blive brugt til foder i vores griseproduktioner, der lige nu er under udvidelse, og samtidig kan vi sprede vores animalske gødning på Try-Béta markerne, fortsætter adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard og understreger:

- Således styrker vi vores økonomi ved at minimere vores omkostninger, og samtidig gavner det miljøet, at vi drifter cirkulært.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter afslutning af handlen forventes selskabets overskud før skat at blive påvirket positivt med tre til fem millioner kroner årligt, da købet giver væsentlige synergieffekter. Købet vil ikke påvirke de udmeldte forventninger for 2022, lyder det i meddelelsen