Lyt til artiklen:

Pris for særlig klimaindsats

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Kender du en landmand, som på sin bedrift har gjort en særlig indsats inden for bæredygtighed eller til gavn for klimaet? Måske dig selv? Uanset hvem du har i tankerne, så indstil pågældende som kandidat til Nykredits Klima- og Bæredygtighedspris, som uddeles 1. juni, skriver L&F på sin hjemmeside.

Ud over æren følger der en pengepræmie på 50.000 kr. med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bag prisen står Landbrug & Fødevarer, Forenet Kredit og Nykredit, som med dette initiativ gerne vil hædre en landmand, som har udviklet sin virksomhed inden for felterne ESG: Environment (miljø); Social; Governance - (styringsprocesser m.m.) med tiltag, der kan inspirere andre landmænd.

Klimaværktøj

Bedømmelsen af kandidaterne tager blandt andet udgangspunkt i, at den udpegede landmand også kan dokumentere sin aktuelle klimaudledning via det nye klimaværktøj, ESGreenTool, som er udviklet af Seges Innovation.

Andre elementer indgår også i bedømmelsen, for eksempel at landmanden har foretaget ændringer, der styrker biodiversiteten på arealerne, og at initiativerne kan være med til at inspirere andre landmænd.