Lyt til artiklen:

Nuværende CFO i Agri Nord udpeget til direktør

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Bestyrelsen i Agri Nord har besluttet at konstituere nuværende CFO og Økonomi- og IT-chef Anders B. Hummelmose som direktør i selskabet, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

- For os har det været vigtigt at sikre en fortsat stabil drift af Agri Nord, mens processen med at finde virksomhedens næste administrerende direktør pågår. Det var et oplagt valg at konstituere Anders B. Hummelmose i den sammenhæng. Hans indgående kendskab til både forret-ningen og vores dygtige medarbejdere gør, at vi er helt trygge ved at overlade tøjlerne i hans kompetente hænder, siger Carl Christian Pedersen, bestyrelsesformand i Agri Nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer efter Agri Nord den 6. april meddelte at direktør, Kim Koch, fratrådte med omgående virkning på grund af økonomiske uregelmæssigheder.

- Vi har desværre konstateret nogle økonomiske uregelmæssigheder, og derfor har vi besluttet, at Kim Koch fratræder med omgående virkning. Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke uddybe yderligere, sagde bestyrelsesformand Carl Chr. Pedersen umiddelbart efter fyringen af direktøren i starten af april.

Bestyrelsen oplyser, at arbejdet med at finde Agri Nords næste administrerende direktør fortsætter, og at den proces forventes at vare i nogle måneder endnu.