Lyt til artiklen:

Noteringen stiger 20 øre efter tre uger med stagnation

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Efter påskedagene skal det europæiske marked for grisekød nu op i tempo igen. Derfor er der bredt fokus på forholdet mellem udbud og efterspørgsel.

- Alle statistikker og prognoser signalerer faldende slagtninger i Europa over de kommende måneder, alligevel arbejder de fleste aktører i markedet med en helt kort horisont. Det skyldes, at alle kæmper for at få prisstigningerne igennem i de næste led af kæden, og det er en hård kamp, fordi prisstigningerne er så store, som det er tilfældet lige nu, fortæller Kasper Lenbroch, der er kommerciel direktør i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priserne på skinker satte sig inden påske, men stiger nu svagt igen. Der er stigende fokus på grill-varer som nakker og mørbrad, og efterspørgslen på forender, bove, kamme og brystflæsk er stabil, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

- På grund af påskens helligdage er der lige nu et lidt større udbud af slagteklare grise på tværs af Europa. Det ændrer ikke på vores opgave med at drive priserne op, så vi kommer tættere på en afregning, der matcher de omkostninger, som vores ejere har, siger Kasper Lenbroch. Til landene udenfor Europa koncentrerer eksporten til Kina, sig om de klassiske Kina-varer, men efterspørgsel fra Japan er stabil.

Noteringen for søer stiger med 50 øre pr. kilo.