Lyt til artiklen:

Online supermarked udfaser turbokyllinger

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Inden 2023 rinder ud, vil det være slut med at sælge ferske hurtigtvoksende kyllinger hos nemlig.com. Og i 2024 og 2025 vil nemlig.com lave samme udfasning for henholdsvis frosne og forarbejdede produkter med kylling.

- Vi har været i gang med denne udfasning i et godt stykke tid og allerede i slutningen af i år, forventer vi at over 50 procent af de ferske kyllinger vi sælger, stammer fra langsommere voksende kyllinger, forklarer kategoridirektør Jack Enevoldsen fra nemlig.com og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I nemlig.com har vi allerede i dag Danmarks største sortiment af velfærds- og økologisk kød, som vi ønsker at udvikle og styrke endnu mere de kommende år. Derfor er vi også glade for endelig at sætte en dato for den fulde udfasning af de såkaldte turbokyllinger, og vi vil også gerne rykke endnu længere for kyllingernes velfærd, siger han.

Nemlig.com er Danmarks største online supermarked og beslutningen kommer til at komme over 1 million kyllinger til gode år efter år. Dyreværnsforeningen Anima roser virksomhedens tiltag for dyrevelfærden.

- Det er dejligt at se at nemlig.com er med til at løfte dyrevelfærden fra bunden. Vi er snart ved at have hele detailsektoren med på at sige nej tak til turbokyllinger, og derfor kommer vi også til i stigende grad at sætte fokus på kyllingernes trange pladsforhold i vores videre arbejde, siger Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

Anima har siden 2017 arbejdet for at få virksomheder til at droppe turbokylling samt sikre bedre pladsforhold og andre forbedringer jvf. European Chicken Commitment.

Foreningen forventer at se flere virksomheder løfte velfærdsniveauet for kyllinger i de kommende år. skriver Anima i en pressemeddelelse.