Lyt til artiklen:

Danfoil klar med frontmonteret sprøjte uden bom

00:00
Hastighed: ???x
03:32

Bejdsning af læggekartofler er noget man har gjort i rigtigt mange år efterhånden, dette har typisk foregået med et pulverpræparat. Nu er brugen af pulverpræparater ikke længere tilladt lovgivningsmæssigt, derfor er der brug for alternativer.

- Da vi ikke længere kan pulver bejdse kartoflerne, risikerer vi store udbyttetab, og der er derfor behov for at finde en alternativ metode. Et godt alternativ til pulver bejdsning er flydende bejdsning - da disse præparater ikke er omfattet af det nye forbud. Det kræver kun mindre ændringer på kartoffellæggeren at lave denne omstilling, skriver Danfoil i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kombination af teknologier

Danfoil har i mange år produceret fronttanke, både med og uden omrøring.

- Så det eneste vi faktisk mangler er sprøjtedelen, og den laver vi faktisk også. Vi har derfor kombineret de to teknologier og tilbyder nu en frontmonteret sprøjte uden bom, siger siger Niels Aage Fristrup product manager hos Danfoil.

Der findes i dag forskellige lavpraktiske løsninger i markedet, men det fungerer bare ikke altid efter hensigten. Løsningerne er typisk stykket sammen af forskellige standard løsninger som ikke er designet til formålet, skriver Danfoil.

- Der kan være problemer med for eksempel korrekt dosering, bundfældning, rengøring og priming.

- Alle disse problemer er løst - vi har for eksempel en minimumshastighed, så vi ikke risikerer at nogle kartofler ikke bliver bejset ved lav hastighed. Vi har også implementeret automatisk vask og rengøring - der er sågar en primefunktion, der sikrer at alt vaskevand bliver fjernet fra systemet inden opstart, siger Niels Aage Fristrup

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye muligheder

- Software design er noget vi laver "In-House" hos Danfoil, og vi har derfor muligheden for at tage vores standard DSC styring, som er velkendt fra vores trailer sprøjter, og re-designe den så den passer 100 procent på en fronttank løsning. Vi kommer bare med en helt anden kvalitet i løsningen end hvad man har set tidligere, siger Lars Kaastrup-Hansen

I mange år har Niels Aage Fristrup ønsket sig sådan en løsning til gården derhjemme, fordi en front monteret sprøjte åbner op for en hel masse nye muligheder.

- Vi har designet løsningen så den også kan bruges til f.eks. flydende gødning på såmaskiner, tildeling af flydende gødning under grubbe såning af raps og gødning på majs såmaskinen. Der er rigtigt mange muligheder med sådan et fleksibelt redskab. Det er også derfra navnet "Flex Tank" kommer, siger han.

- Men den første vi solgte skal faktisk ikke bruges til flydende gødning på en såmaskine. Den skal Torben Lei fra Sønderjylland bruge som en ekstra konventionel linje på hans Danfoil sprøjte. Dermed komme den til at fungere som en "Dual-line" sprøjte, altså en sprøjte med to sprøjtelinjer. Torben får en helt masse muligheder for at lave præcis applikation af plantebeskyttelsen. Han skal faktisk også bruge den som en båndsprøjte i spinaten, med et helt andet redskab på traktoren, siger han.

- Der kommer helt sikkert flere applikationsmuligheder, når først vores kunder får den i hånden, og det fantastiske er, at vi har muligheden for at rette i softwaren og rent faktisk lave noget der dur, slutter Niels Aage Fristrup.