Lyt til artiklen:

Bred nyhed fra Kverneland

00:00
Hastighed: ???x
03:12

Den nye Kverneland 85156 C giver en større produktivitet i alle afgrødetyper, med tæt på 16 meter arbejdsbredde og 14 rotorer der er designet til højt output og fremragende afgrødekvalitet, skriver Kverneland i en pressemeddelelse.

Alle elementer i 85156 C er dimensioneret med intensiv brug i tankerne, og fokus på at give mere produktivitet og reducerer omkostningerne. 14 rotorer med lille diameter gør denne vender designet til fremragende vending af afgrøder under næsten alle forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rotordesignet med lille diameter giver et generøst overlap mellem rotorerne, så der opnås en effektiv opsamling og vending af afgrøden samt ligelig fordeling over hele arbejdsbredden.

Fremragende jordfølgesystem

Nøjagtig jordfølgning er altafgørende for at opnå et fremragende foderresultat, især under udfordrende og krævende markforhold. Maskinen er designet til effektivt at vende afgrøden, uden opsamling af jord.

Kverneland-løsningen til at følge jorden over hele arbejdsbredden på 15,6 m er den nye TerraFlow-løsning. TerraFlow giver en yderst fleksibel ramme, der gør det muligt for hver af de 14 rotorer nøjagtigt at følge jordens konturer. Med den nye løsning til at forbinde venderenhed og bærerammen er rotorerne i stand til at flekse og tilpasse sig jordens kontur uafhængigt af bærerammen.

Det betyder, at tandafstanden til jorden forbliver konstant, hvilket giver rent og præcist arbejde og et ensartet afgrødeflow. En unik Kverneland-funktion, der bringer jordtilpasning og foderkvalitet til et nyt niveau. Kverneland 85156 C er standart udstyret med store 380/55-17 dæk for at give tilstrækkelig stabilitet af venderen og sikre god jordbeskyttelse. Større dæk 500/50-17 fås som ekstraudstyr.

Let betjening og vedligeholdelse.

For at reducere nedetiden til et minimum er Kverneland 85156 C specielt designet til let betjening og vedligeholdelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugeren af 85156 C vil opleve let vedligeholdelse med lange serviceintervaller, smørepunkter er begrænset til et minimum, hvor drivlinje (undtagen PTO), rotorer og de fleste led er vedligeholdelsesfri.

Det eneste, der kræves for at betjene Kverneland 85156 C, er et enkeltvirkende hydraulikudtag på traktoren til at hæve og sænke venderen og et dobbeltvirkende hydraulikudtag til foldningen. Kverneland 85156 C er velegnet til de fleste traktorer, og foldes ind til en transportbredde på under 3 meter.

Den nye Kverneland 85156 C kan opleves på Græsland 22 der afholdes den 8. juni 2022. Se mere her: Græsland.