Lyt til artiklen:

Yara oplever boom i interessen for satellitbaseret gødskning

00:00
Hastighed: ???x
04:49

Potentialet i præcisionslandbruget er stort for både miljø og pengepung. En af de oplagte præcisionsværktøjer er brugen af satellitbilleder til gradueret gødskning - en teknologi, Yara Danmark lige nu oplever stigende interesse for hos de danske landmænd.

Det skriver Yara Danmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en større rundspørge blandt modtagere af Yara Danmarks nyhedsbrev svarer næsten 75 procent, at de ønsker at graduere deres gødning i år eller påtænker at gøre det indenfor de kommende to år. En tendens, Yara Danmark påskønner, hvorfor de op til forårssæsonen har sat fuldt fokus på at få danske landmænd i gang med at bruge præcisionsløsninger til gradueret gødskning med hjælp fra programmet Atfarm.

- Vi oplever stigende interesse for at komme i gang med at præcisionsgødske med hjælp fra satellitter, men har også mærket en træghed med at tage de første skridt. Derfor har vi sat gang i en række undervisningsinitiativer, hvor vi holder workshops med landmænd og har lavet how-to videoer, der viser, hvordan vores program virker, og hvordan man kommer i gang med at graduere, siger Martin Seemann, marketingchef i Yara Danmark.

Det er blandt andet sket gennem seks workshops afholdt i samarbejde med Bogballe og Kverneland samt en målrettet indsats i at give landmænd én-til-én undervisning med en af Yaras agronomer. Mere end 300 landmænd har gennem disse initiativer modtaget sidemandsoplæring i gradueret gødskning på baggrund af satellitbilleder.

- Vi har set landmænd i alle aldre til vores arrangementer, der alle med stor nysgerrighed har ville lære om mulighederne. I vores sidemandsoplæring viser vi, hvordan man opretter en mark, udarbejder tildelingskort for kvælstof og eksporterer filerne til traktoren og gødningssprederen, fortæller Martin Seemann og fortsætter:

- Vi har også lavet en online økonomiberegner, hvor landmanden kan indtaste sine individuelle forhold omkring antal hektarer, jordbundstype, brug af kvælstofværktøjer og omkostning af etablering af efterafgrøder og se, hvad den økonomiske gevinst er ved at bruge præcisionsværktøjer til gradueret gødskning. Vi tror, det er vigtigt at synliggøre potentialet i præcisionslandbruget for at nedbryde barrierer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere udbytte og færre efterafgrøder

Nye regler for efterafgrødearealet giver fra denne sæson mulighed for at erstatte én hektar efterafgrøder med 11 hektar gradueret gødskning. I Yaras rundspørge er det en tredjedel af de landmænd, der i år arbejder med dynamisk gødningstildeling, som primært graduerer for netop at opnå reduktion i efterafgrødearealet.

- Det er miljøeffekten, der i forsøg viser, at omkring 2 kg N pr. hektar i mindre udvaskning, og som nu anerkendes i efterafgrødereglerne. Den mulighed griber landmænd, og på vores møder har der været stor interesse for at komme i gang med at graduere efter de nye efterafgrøde regler. Flere af deltagerne spørger derfor også specifikt ind til, hvordan de sikrer, at deres graduering kan blive godkendt til efterafgrøder, fortæller Jesper Ulnitz, chefagronom i Yara Danmark.

For over 70 procent af dem, der vælger at graduere deres gødningstildeling i år, er det merudbyttet, der er den primære eller sekundære grund til at arbejde med dynamisk kvælstoffordeling.

- Vi kan på baggrund af mange forsøg lavet gennem mange år omkring gradueret gødskning se, at der er potentiale for at hæve sine udbytter med 2-3 procent ved at graduere sin gødning - særligt interessant er det, hvis man har marker med stor variation. Dertil bør de ejendomme, der oplever lejesæd, overveje at graduere, da det reducerer risikoen med over 80 procent, fortæller Jesper Ulnitz.

Opgradering af udstyr

Software til planlægning af kvælstofbehovet blev ifølge Danmarks Statistik kun brugt af ni procent af de danske landmænd i 2021. Deres undersøgelser viser ligeledes, at viden og for store omkostninger forbundet med brugen af præcisionsværktøjer er blandt de største barrierer for, at landmænd tager nye teknologier til sig. I Yara Danmarks rundspørge er for gammelt udstyr den altoverskyggende barriere. Det behøver dog ikke være uoverskueligt at opgradere sin spreder, så den kan bruges til gradueret gødskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er som regel kommunikation og styring af tildelingsmængden, som skal opgraderes - altså læsning af et tildelingskorts forskellige doseringer sammenknyttet med en GPS-position. I andre tilfælde kan det også blive nødvendigt fysisk at opgradere sprederens kilestyring eller sektionsspredning. Ved arbejdsbredder over 24 meter vil det ofte være nødvendigt med en individuel regulering af tallerknerne, så spredebilledet bliver asymmetrisk i kilerne. Mange af disse forbedringer vil hurtigt kunne betale sig med tanke på den gevinst, der er at hente - alternativt kan man overveje investering i en ny spreder, slutter Jesper Ulnitz.