Lyt til artiklen:

Blomsterbrak og bestøverbrak reducerer kravet til MFO-efterafgrøder

00:00
Hastighed: ???x
04:09

Hvis man etablerer blomsterbrak eller bestøverbrak med særlige, godkendte frøblandinger inden 30. april, kan man reducere arealet med MFO-efterafgrøder, der skal sås før 20. august.

Produktchef Betty Schmidt, DSV Frø, fremhæver, at der skal etableres færre hektar MFO-brak, end der etableres blomster- og bestøverbrak, fordi MFO-efterafgrøder kun har en vægtningsfaktor på 0,3 - det vil sige, at en hektar MFO-efterafgrøde kun tæller som 0,3 hektar MFO-areal, hvor blomsterbrak har en vægt på 1,0 og bestøverbrak tæller med en vægt på 1,5.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Honningurt er med i begge DSV Frø's blomster- og bestøverblandinger. Foto: DSV Frø.

- MFO-kravet (MiljøFokusOmråde) kan opfyldes på forskellig vis. En af mulighederne er blomsterbrak og bestøverbrak. Begge typer bidrager til at forbedre biodiversiteten, blandt andet med det formål at give bier, andre insekter, sommerfugle og øvrige dyr gode forhold. De fleste ejendomme har hjørner, hvor det er besværligt at komme til med de store maskiner eller en stribe langs skovkanten, hvor modningstidspunkt og udbytte ikke matcher den øvrige mark. På disse små stykker kan man med fordel vælge for eksempel at så en bestøverbrakblanding. På den måde kan en hektar tælle som fem hektar MFO-efterafgrøde, siger Betty Schmidt.

Fordel i høst

Og man kan ifølge Betty Schmidt opnå yderligere fordele.

Hun nævner eksempelvis, at man ved at bruge blomster- og bestøverbrak undgår nogle af de vanskeligheder, som mange oplever med at etablere MFO-afgrøder inden fristen udløber 20. august.

- Mange opfylder MFO-kravet ved hjælp af efterafgrøder. Men de fleste landmænd har oplevet, at etablering af MFO-efterafgrøde-blandinger før eller efter høst kan være problematisk. Der kan være et voldsomt tidspres for at nå at så efter høst, hvis høsten trækker ud. Hertil kommer, at de sent såede efterafgrøder ikke udvikler sig som ønsket. Dels på grund af sen såning og dels fordi hovedafgrøden ikke efterlader ret meget kvælstof, som kan hjælpe efterafgrøden i gang. Så ofte står man i en situation, hvor der er brugt penge og tid på etablering af efterafgrøder i august, uden at man får et tilfredsstillende resultat, siger Betty Schmidt.

Hvert andet år

For både blomsterbrak og bestøverbrak gælder, at der før etablering skal ske en mekanisk jordbearbejdning med efterfølgende såning af en frøblanding senest d. 30. april.
Frøblandinger til blomsterbrak og bestøverbrak skal opfylde nogle specifikke krav til artssammensætningen, og efter etableringen skal der være mindst to frø- og nektarproducerende arter pr. kvadratmeter blomsterbrak og mindst tre pollen- og nektarrige arter pr. kvadratmeter bestøverbrak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For både Blomsterbrak og Bestøverbrak er der et toårigt aktivitetskrav. Det betyder, at man er fritaget for jordbearbejdning og såning i det andet år. Derfor indeholder blandingerne både én- og flerårige arter og typisk vil nogle af de enårige arter, for eksempel honningurt smide frø, som spirer frem andet år. Det er dog landmandens ansvar, at plantedækket i andet år stadig lever op til kravene - og her vil en blanding med mange arter øge sikkerheden for, at arealet også i år to kan godkendes, siger Betty Schmidt.

Mange blandinger

Frøblandinger, der indeholder mange plantearter, vil totalt set blomstre over en længere periode, hvilket ifølge Betty Schmidt er til gavn for alle typer af bestøvere, herunder honningbier, vilde bier, svirrefluer og sommerfugle.

rich-media-4
Solsikker er en af de arter, som tiltrækker bestøvere i begge DSV Frøs blandinger. Foto: DSV Frø.

- Blandinger med mange arter er også kendetegnet ved forskellige plantehøjder, vækstforme og blomsterfarver, hvilket gavner naturen, diversiteten og samtidig er en fryd for øjet, siger hun.

Betty Schmidt gør opmærksom på, at man skal være opmærksom på sit eget sædskifte ved valg af blanding til både blomster- og bestøverbrak.

- DSV Frø tilbyder to færdige blandinger til formålet, der i år indeholder henholdsvis 11 og 12 arter. Forskellen på de to blandinger er, at den ene blanding indeholder korsblomstrede arter, som er i familie med raps - og dermed kan vedligeholde kålbrok. Den anden blanding er fri for korsblomstrede arter, så den vælges bl.a. til rapssædskifter, siger Betty Schmidt.