Lyt til artiklen:

Engang vandt han 250 millioner kroner til dansk landbrug: Sagro-direktør fylder 60

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Direktør for regnskab i Sagro, Palle Høj, fylder 60 den 9. april, og det skal markeres i rådgivningsvirksomheden.

Det skriver Sagro i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover hans arbejde indenfor landbruget, er han også aktiv som byrådsmedlem for Venstre i Ikast-Brande Kommune, hvor han aftjener sin anden periode. Derudover har han været formand for bestyrelsen i Herning-Ikast Håndbold.

Men det er Palle Højs arbejde indenfor landbruget, man gerne vil markere i Sagro.

Det er nemlig ikke forkert at sige, at han har gjort kometkarriere. Efter blot få år som ansat i Seges' skatteafdeling faldt han over noget.

- Kunne det virkelig passe, at landmænd skulle beskattes af den kompensation, de fik for at slagte deres kvæg og nedbringe mælkeproduktionen?, spurgte Palle Høj.

Den var dengang, kompensationen kom fra EF, og man opererede med mælkekvoter. Det danske skattevæsen mente "ja" - de penge skulle beskattes. Men Palle Høj holdt ved, og sagen endte som principsag i Landsskatteretten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske mælkebønder fik pengene tilbage; intet mindre end 250 millioner kroner. Det var i 1994, så beløbet svarede til omtrent en fjerdedel af årets overskud for alle landmænd.

Efter det rykkede Palle Høj videre til Herningegnens Konsulentsammenslutning, hvor han blev leder af regnskab med personaleansvar. Siden har han været med til en række fusioner og sammenlægninger til det, der senere blev Sagro. Her er han i dag direktør for Regnskab.

- Ikke bare skattesagen, men udviklingen inden for dansk landbrug generelt har vist, at alt bliver mere specialiseret. Og derfor rekrutterer vi i Sagro målrettet og strategisk, så vi kan matche de behov, vores kunder har, siger han.

Den udvikling kan ses på den gård, han selv voksede op på. Da han selv var dreng, var der både grise og køer. Efter hans brors overtagelse af gården har den udviklet sig til en kvægejendom. I dag er gården solgt ud af familien til en nabo.

Men selv om Palle Høj ikke længere bor på den egn, vender han ofte tilbage til vestkysten for at blive blæst igennem, da han har et sommerhus i Søndervig. For der er det med vestkysten, at man bliver lidt afhængig af "den rå og barske natur".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dagen markeres hos Sagro med reception fredag den 8. april kl. 13 - 16 hos Sagro i Birk i Herning. Senere bliver han fejret privat af sin kone, deres to børn, svigerbørn og barnebarnet Samuel på halvandet år