Statsminister Mette Frederiksen står i spidsen for regeringen og det er hende, der som leder sidder for bordenden i regeringens øverste myndighed - nemlig koordinationsudvalget - forkortet KU. Alligevel fastholdt Mette Frederiksen i sin afhøring i Minkkommissionen, at hun ikke havde ansvaret for beslutningen om at aflive alle mink.
Hendes departementschef Barbara Bertelsen blev genafhørt om sagen ved Retten på Frederiksberg. Her gentog og fastholdt landets topembedsmand, at det var resortministeriet og dermed Miljø- og fødevareministeriet med Mogens Jensen i spidsen, der havde ansvarsområdet for håndteringen af minksmitten og ikke Statsministeriet, regeringen eller Mette Frederiksen.