25.000 hektar indhegnet vild natur fordelt på 15 naturnationalparker

Den 24. marts satte miljøminister Lea Wermelin (S) sammen med ordførere fra Alternativet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten navne på de danske strandenge, skove og lysåbne arealer, som fremover skal hegnes ind og i øvrigt få lov til at passe sig selv så meget som muligt under hensyntagen til tarven for de dyr, der skal leve bag de store indhegnede områder.

Naturnationalparkerne bliver spredt over hele landet, og aftaleparterne kunne på et pressemøde om etableringen af den nye type naturparker i Danmark også præsentere to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, hvor der skal gøres en særlig indsats for at styrke den marine natur og biodiversitet.

Tiltagene er ifølge aftaleparterne en nødvendighed, for den danske natur er ifølge Lea Wermelin i en meget sørgelig forfatning, og derfor ser hun naturnationalparkerne som et første skridt mod et Danmark langt rigere på biodiversitet, end tilfældet er i dag.

- Alt for længe har vi tæmmet naturen; vi har drænet, vi har fældet og vi har ryddet. Vi har gjort dyr og planter hjemløse i snorlige symmetriske landskaber. Resultatet er en natur i krise, hvor tusindvis af arter; fugle, insekter, svampe er truet eller i tilbagegang. Flere sommerfuglearter er helt forsvundet fra landkortet, og vi ligger i bund Europa, når det gælder om at passe på den natur, som vi ellers er forpligtet til, lød den barske opstart på pressemødet fra miljøminister Lea Wermelin, som bedyrede, at vi med præsentationen af de 10 nye naturnationalparker nu atter sætter naturen fri.

- Vi giver den plads til at være sig selv, og ro til at komme sig, lød det fra ministeren om de store sammenhængende naturområder, hvor naturen skal have lov til at råde, forklarede Lea Wermelin.

Lave hegn

Skal biodiversiteten i naturnationalparkerne styrkes kræver tilgang af store græssere, som i mange årtier har været fraværende i den danske natur. Men nu skal de tilbage for at holde vegetation nede og dermed skabe grundlaget for at øge biodiversiteten.

Men da dyr altid søger derhen, hvor der er føde og godt levegrundlag, vil naturnationalparkerne blive hegnet ind, så udsatte køer og heste kan sikre at arealerne bag hegnende er i den ønskede tilstand. De udsatte græssere kommer ifølge aftaleparterne ikke til at lide nød, og efter to år vil dyrenes velfærd blive evalueret, for at sikre sig, at dyrevelfærden er til stede bag hegnene.

Ifølge et faktaark uddelt til pressemødet vil der i naturnationalparkerne "blive ført et proaktivt tilsyn med de udsatte dyr, hvor både dyrenes sundhedstilstand og den tilgængelige fødemængde i områderne vil blive vurderet. Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses "jævnligt" for at sikre, at bestandene klarer sig i deres nye miljø. Og for at sikre at naturen bliver så mangfoldig som muligt, bliver de store græssere hegnet inde af lave hegn, der holder kvæg og heste inde imens kronvildt, dåvildt og ulve let skal kunne passere frem og tilbage imellem den indhegnede natur og det omkringliggende samfund.

- Her skal træerne have lov til at blive gamle; vandhuller og moser skal kunne brede sig frit, og store græssende dyr skal holde områder lysåbne, og skabe levesteder til sommerfugle og orkidéer, helt i tråd med forskernes anbefalinger, konkluderede miljøministeren.

Der vil ifølge aftaleparterne blive taget individuelle hensyn til forholdene og tiltag i de enkelte naturnationalparker, og pengene til at få arbejdet i gang har det politiske flertal allerede afsat 888 millioner kroner til at realisere de kommende år.

Ifølge aftaleparterne skal naturnationalparkerne bidrage til at styrke natur og biodiversitet ved at der etableres store sammenhængende naturområder, hvor naturen "Så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser".