Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Optimale udbytter kræver præcist arbejde
Alt handler om udbytterne. De fleste beslutninger, der tages i en planteavl, kredser om, hvordan man øger sine chancer for at høste et godt udbytte. Beslutninger, der blev truffet for år tilbage, har stadig indvirkning på de forhold, man dyrker under i indeværende år, og derfor er præcise og velovervejede beslutninger afgørende i et moderne landbrug.
Lige nu er forårssæsonen i gang og det vand, vi fik i slutningen af februar, begynder så småt at være væk, så de første, danske landmænd er gået i gang med at så vårsæden ud - og som det ser ud lige nu, kommer foråret tidligt. Landet over grubles der derfor lige nu over, hvordan afgrøderne kommer bedst fra start, så høsten bliver god.
Mange komplekse faktorer som sortsvalg, jordtype, forfrugt, såbedskvalitet, lokation og særligt sådato har indvirkning på, hvor meget udsæd, der skal i jorden. Og lige netop her kan det være fordelagtigt at tage digitale hjælpemidler i brug for at overskue kompleksiteten i den beslutning, der skal tages.
- En udsædsberegner, som Syngenta Seed Rate Calculator, tager højde for den historiske vejrdata på lige netop din mark og sammenholder det med din valgte sådato. På den måde sikrer du dig, at vækstpotentialet i lige netop din mark er optimeret. Får man ikke det rette antal udsæd ud, kan det betyde store tab, fortæller Torben Sørensen, Seeds Product Manager Nordics hos Syngenta og fortsætter:
- Det handler netop ikke om at så så meget udsæd ud som muligt, da risikoen for lejesæd øges markant, og det øger dermed behovet for vækstregulering. For lidt udsæd betyder ligeledes ikke bare tynde marker - men afgrødens konkurrenceevne rammes ligeledes. Graddagssummen har kritisk indflydelse på balancen mellem antal sideskud og antal aks, du skal have i sidste ende - hvis beregneren går ned i aks, er det for at kompensere.
Brug Syngenta Seed Rate Calculator her!
Præcist designede afgrøder
Med nye, digitale værktøjer har man de senere år fået nye muligheder for at optimere de beslutninger, der løbende skal træffes på bedrifterne. Beslutningsværktøjerne giver således landmænd mulighed for at kunne koncentrere sig om det gode landmandskab i stedet for at sjusse sig frem til løsningerne.
- Digitale værktøjer kan gøre beslutningerne meget mere præcise end tidligere. Nu har man mulighed for at kunne designe sine afgrøder til lige netop sine forhold. Vores Seed Rate Calculator er et godt eksempel på det. Beregneren giver nemlig forslag til præcis den udsædsmængde, der giver de bedste chancer for at ramme det optimale udbytte på den enkelte mark, siger Torben Sørensen.
Ligesom hos landmanden er det for Syngenta stadig det fundamentale arbejde, de digitale værktøjer skal støtte op om, for også her starter arbejdet med gode udbytter længe før såmaskinen spændes bag traktoren. Deres beregner er nemlig nøje afstemt med de sorter, de bruger mange år på at udvikle.
- Vi arbejder hele tiden på at skabe det bedst mulige fundament for, at planteavlere kan dyrke høje udbytter. Vi ved, at det gode udbytte starter flere år før den enkelte høst, hvor flere faktorer påvirker udbyttepotentialet helt op til såning. Vi arbejder på at skabe gode sorter, men også med at vejlede i optimal brug af sorterne - for kun med et stærkt samarbejde mellem landbrugets aktører får vi de bedste resultater, fortæller Torben Sørensen.
Se med i Torbens Guldkorn, hvor vi viser vores fremavlsarbejde frem, og hvordan vi sikrer dine udbytter i fremtiden.