Lyt til artiklen:

Sagro koordinerer husly til ukrainske flygtninge

00:00
Hastighed: ???x
01:23

I foreningerne bag Sagro har man taget initiativ til at registrere "ledigt husly", som medlemmerne stiller til rådighed for ukrainske flygtninge.

Det skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henvender man sig til virksomheden, vil man straks blive henvist til de dem, som i deres område har tilkendegivet, at de tilbyder husly.

- Vi vil gerne opfordre vores medlemmer at sprede budskabet - særligt til deres ukrainske ansatte. Den her situation berører mange af os dybt, siger Niels Kristian Fruergaard, politisk rådgiver hos Sagro.

Henvendelser til Sagro vil blive behandlet med "ekspresfart", lyder det i pressemeddelelsen. Også hvis man som privatperson selv gerne vil tilbyde plads til ukrainske flygtninge.

På nuværende tidspunkt har 38 familier tilkendegivet, at de gerne vil tage imod ukrainske flygtninge, svarende til plads til 250 personer.

- Vi oplever en fantastisk imødekommenhed, hvor der bliver tilbudt alt fra værelser med to senge til ledige huse og sommerhuse. Vi ved godt, det i det store billede blot er en dråbe i havet, men for dem, vi hjælper, kan det betyde alverden. Så vi gør alt, hvad vi kan. Og jeg vil gerne sige alle vores medlemmer en stor tak, siger Niels Kristian Fruergaard, politisk rådgiver hos Sagro.