Lyt til artiklen:

Agri Nord lander overskud og betaler 3,4 millioner kroner til medlemmerne

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Agri Nord har netop afsluttet regnskabet for 2021, og på bundlinjen står der 5,5 millioner kroner. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

I samme ombæring tilbagebetales 3,4 millioner kroner til medlemmerne. Derudover har man valgt at donere 250.000 kroner til nødhjælpsarbejdet i Ukraine.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Selve 2021 er gået godt, og man har oplevet en tilgang af kunder på alle rådgivningsområder:

- Der har været en pæn tilgang af kunder indenfor alle rådgivningsområder. Dette gælder også datterselskaberne, og det har givet en vækst i et konkurrencepræget marked, som vi er meget tilfredse med, udtaler adm. direktør Kim Koch.

Under coronakrisens andet år har landmændene formået at holde produktionen kørende og præsteret i en vanskelig tid.

- Ingen har behøvet at undvære fødevarer. Hver dag er der leveret varer ud til butikkerne. Ingen har måttet gå forgæves, siger Carl Chr. Pedersen, formand for Agri Nord.

Samtidig sender ledelsen roser i medarbejdernes retning, efter de har ydet det, administrerende direktør Kim Koch kalder en ekstraordinær indsats i en turbulent tid

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fuld tillid til vores medarbejdere, og de har igen kvitteret ved at yde en fantastisk indsats i en svær tid, hvor arbejdsforholdene er blevet ændret fra uge til uge. Vores fokus på digitalisering de sidste par år har virkelig båret frugt. Alle vores medarbejdere er helt trygge ved digitalisering og det at arbejde på distance, siger Kim Koch.

Agri Nord har under coronapandemien investeret i IT-udstyr og kontormøbler til alle medarbejderne for at skabe de bedste rammer og sikre gode betingelser for hjemmearbejde.