Lyt til artiklen:

Legat til unge mælkeproducenter

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Jeppe Skovgaard overtog for to år siden gården Vester Klinkby fra sin far Step. Han hædres for familiens mangeårige opbakning til kvægudstillingen på Lemvig Marked og Dyrskue. Her ventes han traditionen tro at stille med de fire-fem flotteste af bedriftens lige nu 260 sortbrogede malkekøer, når der igen er dyrskue den 28.-29. maj, skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

Vester Klinkby har udover to faste medarbejdere også altid prioriteret at have mange unge skoledrenge, hvilket gennem årene har inspireret flere til en karriere i landbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har lige nu fem skoledrenge, der hver kommer én dag om ugen, og det fungerer hammergodt. De unge yder virkelig en indsats her, siger Jeppe Skovgaard.

Gårdbesøg fjerner fordomme

Steffan Sønderby, der siden 2016 har drevet St. Møltrup ved Lomborg med 150 malkekøer, modtog sammen med hustruen Mette legatet for at åbne gården for børn og turister. Parret har blandt andet medvirket ved ferieaktiviteten Lemviggaarden, hvor både tyskere og københavnere hver dag i en hel uge kunne besøge stalden.

- Det er hyggeligt at få besøg, men det er også med til at give viden til gæster, der kommer med fordomme om konventionelt landbrug. Nogle af dem tror jo, at vi giver køerne medicin hver dag, og at de aldrig kommer ud. De får et helt andet indtryk af dyrevelfærden, når de ser dybstrøelse, malkerobotter og kobørster, siger Steffan og Mette Sønderby.

rich-media-2
Morten Agger overrakte Damgaards Legat til Jeppe Skovgaard foran gårdskiltet med foto af en af de køer, som har hentet ærespræmier hjem til Vester Klinkby. Pressefoto: Fjordland.

Bus til generalforsamling

Legatet, som ledsages af et kontant beløb på 25.000 kr., er tidligere uddelt i forbindelse med generalforsamlingen i Lemvigegnens Landboforening, der sidste år indgik i fusionen Fjordland. Når den nye landboforening holder generalforsamling i Nykøbing Mors den 14. marts, vil legatuddelingen også blive omtalt der.

- Vi er blevet en del af landets største landboforening, men holder fast i lokale traditioner som Damgaards Legat. Og vi håber at se mange af vores medlemmer på Lemvigegnen til generalforsamlingen, selv om der er lidt længere at køre, end der plejer at være. Af samme årsag indsætter vi bus fra Lemvig til Mors, så turen til og fra generalforsamlingen også bliver en hyggelig lejlighed til at mødes med kollegerne, siger Morten Agger, næstformand i Fjordland.