Lyt til artiklen:

Fra minkfarm til mikrobryggeri

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland og tilskud fra omstillingspuljen for minkavlere til opstart af ny virksomhed bliver minkfarm til Gaardbryg ApS.

Gennem 8 år har Martin Vestergaard drevet en minkfarm sammen med sin far, og de var godt i gang med et generationsskifte, da de pludselig stod uden mink efter nedlukning af minkerhvervet, skriver Erhvervshuset Midtjylland i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu bliver en af de tomme bygninger på faderens gård ved Holstebro bygget om til et mikrobryggeri, hvor Martin Vestergaard og hans ven Thomas Jeppesen vil producere håndbrygget øl og gøre deres hobby til en ny levevej.

Fortsætter som selvstændig

- I januar 2021 foreslog min kammerat, at vi skulle lave et selskab og brygge øl. Det var jeg med på, for jeg ville gerne fortsætte med at være selvstændig og arbejde på mine forældres gård fremfor at være elektriker på fuld tid, siger Martin Vestergaard.

De talte med virksomhedskonsulent Peter Pasgaard fra Erhvervshus Midtjylland og fik vejledning om udvikling af forretningen. Og et par måneder efter sendte han en mail for at fortælle, at der var kommet en omstillingspulje for tidligere minkavlere.

Martin Vestergaard og hans partner besluttede at søge puljen og var i kontakt med Erhvervshus Midtjylland gennem ansøgningsprocessen.

- Allerede efter en måned fik vi bevilget penge fra puljen. Det var hurtigt, og vi kunne få nogle midler udbetalt på forhånd. Det gjorde det muligt for os at slå til og købe inventar fra et bryggeri i Kerteminde, siger Martin Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugt bryggerudstyr

Turen gik til Fyn, hvor de afmonterede kobbertanke, mahognibeklædte siloer og alt andet i det nedlagte bryggeri.

- Vi havde læst om omstillingspuljen men tænkt, at den ikke var relevant. Så vi er glade for, at Peter Pasgaard prikkede til os. Ellers havde vi ikke søgt, men det har stor værdi for os, for vi er hurtigere i gang med noget, der forhåbentlig kan skabe et overskud, understreger Martin Vestergaard.

Makkerparrets plan er at brygge 6-7 forskellige øl i år og gøre et stort lokale ovenpå bryggeriet klar til ølsmagning. De ser frem til at stille borde, bænke og glas fra Fyn frem til kunderne. Og at få assistance fra Martins far, som ikke er klar til pension endnu.

Erhvervshus Midtjylland har de løbende kontakt til.

- Det er en stor hjælp, at vi kan ringe og spørge erhvervshuset til råds. Og når vi skal til at reklamere for vores øl, vil vi trække på dem igen. Ligesom de har kurser og andre tilbud, vi kan nyde godt af, påpeger den kommende ølbrygger.