Lyt til artiklen:

Amazone udvider med 8.000 kvadratmeter for at få kapacitet til bredere sprøjter

00:00
Hastighed: ???x
03:55

For anden gang i træk viser årsregnskabet for den tyske maskinproducenten en betydelig stigning i omsætningen. Efter en stigning på 15 procent i 2020 steg omsætningen denne gang med 22 procent.

Den samlede omsætning i den familieejede virksomhed har således nået et nyt højdepunkt på 655 millioner euro i regnskabsåret 2021. Det foregående år 2020 viste regnskabet 537 millioner euro, skriver Amazone i pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kundernes interesse for moderne Amazone-landbrugsteknologi til mere præcis og omkostningsbesparende udførelse er meget stor både nationalt og internationalt. I 2021 vil Amazone Group igen kunne drage stor fordel af sin innovative styrke og det brede samlede tilbud til landbrugsbedrifter af alle størrelser, både indenfor det konventionelle og økologiske landbrug, siger de to ejere Christian Dreyer og Dr. Justus Dreyer.

Amazon har en stærke position på de vigtige eksportmarkeder, som tegner sig for en samlet andel på over 80 procent. Især Tyskland, Frankrig, Polen og Rusland er vigtige markeder og kunne i årsregnskabet registrere store omsætningsstigninger.

- Desuden steg salget af landbrugsmaskiner i Østrig, Irland, Ukraine og de baltiske lande også betydeligt. I USA og Canada var der også positive virkninger af den fortsatte udvikling af vores egen salgsorganisation. På typiske oversøiske markeder som Sydafrika, Japan og Australien udviklede forretningen sig også meget godt på salgssiden, skriver ejerne i beretningen til årsregnskabet.

- Amazone imødekommer de forskellige krav i disse lande ved at udvikle anvendelsesorienterede maskinkoncepter gennem løbende dialog med lokale landbrugspraktikere, rådgivere og forskere. Investeringer og udvidelse af fabriksanlæggene, skriver maskinproducenten.

Udvider kapacitet

Med henblik på det videreudviklede produktprogram med store arbejdsbredder og et større antal enheder udvider Amazone Group i øjeblikket sin produktionskapacitet. Tre år efter indvielsen af produktionsstedet i Bramsche er den første udvidelse under opførelse der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De ekstra haller med et areal på 8.000 m² vil gøre det muligt at producere Amazone sprøjterne til plantebeskyttelse mere effektivt i fremtiden, skriver Amazon.

Desuden vil der være yderligere plads til maskinafprøvning og kvalitetsoptimering af de teknologisk avancerede produkter. Den dermed forbundne flytning af sprøjte montagen vil til gengæld skabe kapacitet til udvidelse af Global Parts Centre - reservedelscenter på Tecklenburg-Leeden med henblik på yderligere forbedring af det høje serviceniveau på verdensplan.

Intelligent planteproduktion

Amazones mål er den fortsatte udvikling af moderne præcisionsteknologier for at opnå større bæredygtighed med samtidig høje udbytteniveauer og omkostningseffektivitet til brug i de mest forskelligartede agerbrugsregioner.

- Vi ser et stort potentiale for os og vores salgspartnere til at fremme nye dyrkningsmetoder med fleksible og effektive landbrugsmaskiner, skriver Amazone-aktionærerne årsregnskabet.

- I vores langvarige forsøg med Controlled Row Farming arbejder vi intensivt på vores nye forsøgsgård Wambergen i umiddelbar nærhed af vores anlæg i Gaste med at øge biodiversiteten i forbindelse med udvidede sædskifter, intensiv samdyrkning og brug af ledsageplanter. På mellemlang og lang sigt kan autonome landbrugsmaskiner også afprøves i dette projekt for rækkebaseret agerbrug. Amazone samarbejder bl.a. med den nystartede virksomhed AgXeed fra Holland. Det centrale emne i udviklingen er autonomisering af arbejdsprocesserne i værktøjerne via åbne, standardiserede grænseflader, skriver Amazone i pressemeddelelsen.