Lyt til artiklen:

Christian Høegh-Andersen er ny vicepræsident i COGECA

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Christian Høegh-Andersen er netop blevet valgt til vicepræsident i den største europæiske andelsorganisation, COGECA.

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han skal følge op på det arbejde, som Jørgen H. Mikkelsen igennem flere år har lagt for at styrke netværket og interesser for landmænd og andelsselskaber over hele Europa.

Formandskabet blev formelt afgjort, da der var valg torsdag den 24. februar i COGECA. Christian Høegh-Andersen overtager vicepræsidentposten fra planteavler og tidligere medlem af formandskabet hos Landbrug og Fødevarer, Jørgen H. Mikkelsen.

Christian Høegh-Andersen fortsætter dermed arbejdet med en stærk vision om nye globale dimensioner for andelssamarbejde, hvilket bl.a. indebærer et fokus på klimahandlinger, den grønne omstilling, handel og eksport samt en stærk politisk interessevaretagelse, lyder det i meddelelsen.

Christian Høegh-Andersen kommer til at indgå i formandskabet for COGECA, der sammen med COPA danner et koordineringsudvalg, som behandler fælles aktiviteter og holdninger. Christian Høegh-Andersen kommer til at indgå i talerør for hele landbrugs - og andelssamarbejdet i Bruxelles og er derfor med til at sætte et dansk aftryk, når COGECA mødes med EU-Kommissionen eller med EU-parlamentarikere for at påvirke politiske beslutninger vedrørende landbrugets andelsrelaterede aktiviteter.

Christian Høegh-Andersen er 52 år, og har siden 2013 været bestyrelsesformand i frøvirksomheden DLF. Inden da var han næstformand i to år, og trådte ind i bestyrelsen i 2003. Derudover er han det nyeste medlem af Landbrug & Fødevarers øverste politiske ledelse, fællesformandskabet, som han tiltrådte i december 2021. Christian Høegh-Andersen er uddannet agronom og driver en planteavlsproduktion på Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

COGECA varetager de generelle og specifikke interesser for 40.000 landbrugskooperativer og repræsenterer såvel store som små andelshaver over hele Europa. COGECA beskæftiger ca. 660.000 mennesker og har en samlet årlig omsætning på over trehundrede milliarder euro.