Lyt til artiklen:

Dansker bliver direktør for foderdivisionen i HaGe

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Ida Steensen kommer til at stå i spidsen for HaGe's foderdivision, hvor hun sammen med sit team skal styrke HaGe's position på fodermarkedet samt sikre et tæt samarbejde mellem HaGe og DLG på foderområdet.

Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Madsen, adm. direktør i HaGe, ser frem til samarbejdet med Ida Steensen:

- Ida har i løbet af de syv år, hun har været ansat i DLG-koncernen bevist, at hun er utroligt dygtig indenfor sit felt. Hun har en meget høj faglighed indenfor husdyrernæring, men besidder også en veludviklet forretningsforståelse og er en meget dygtig og vellidt leder. Det giver Ida de bedste forudsætninger for at udvikle og optimere HaGe's foderforretning i tæt samarbejde med sine nye kolleger. Jeg glæder mig til at byde hende velkommen i HaGe, siger Henrik Madsen.

Ida Steensen er uddannet Cand. Scient i Animal Science fra Københavns Universitet. Hun blev i 2015 ansat i DLG's afdeling for husdyrernæring, og i 2016 blev hun økologikoordinator.

I 2019 blev hun udnævnt til optimeringschef og i 2020 til senior fagchef med ansvar for kvægfoder og souschef i Husdyrekspertise.

- Det er en stor, men også utrolig spændende udfordring, som jeg glæder mig meget til at komme i gang med. Det er en rolle, hvor jeg kan trække på min erfaring fra DLG og får muligheden for at lære en helt ny organisation og et nyt marked at kende, mens jeg stadig bevarer et tæt samarbejde med mine danske kolleger. Der sker rigtig mange ting indenfor husdyrenæring netop nu, hvor særligt præcisionsfodring og bæredygtighed er i fokus, og jeg ser frem til sammen med mit nye team at udvikle de bedste foderløsninger til det tyske marked. Det er en opgave jeg går ydmygt, men entusiastisk til, siger Ida Steensen.