Lyt til artiklen:

Robot hjælper med at lave ost

00:00
Hastighed: ???x
01:05

På Arlas mejeri ved Taulov har man taget en robot i brug til at producere ost.

Det skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotten bruges til at overvåge og indsamle data om de oste, som produceres på mejeriet. Det gør den ved at gennemlyse ostene med nærinfrarødt lys gennem tynde metalrør. Lyset sender nogle bølgelængder tilbage, som lagres som informationer på en computer

- Ved at analysere lyset kan vi kortlægge ostens kemiske fingeraftryk - bl.a. dens indhold af eksempelvis fedt, protein og kulhydrat. På den måde kan vi hele tiden se, om ostene lever op til mejeriets standarder for kvalitet i forhold til sikkerhed, tekstur og smag, forklarer Klavs Martin Sørensen, der er lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Robotten hjælper med at kvalitetssikre ostene, hvilket kan gøres løbende. Det sparer tid og penge på mejeriet, lyder det fra KU. Den kan også bruges til at undersøge forskellige bæredygtige produktionsmetoder.