En række nordvestjyske minkavlere kan se frem til at få en erstatning, efter et omfattende udbrud af plasmacytose betød, at hele besætninger måtte slås ned og farmene måtte saneres.

Det skriver Dagbladet Holstebro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til smitteudbruddet kom af, at dyrene blev syge af det foder, der var blevet leveret af Holstebro Minkfodercentral, der siden da har kæmpet for at få centralens forsikringsselskab til at dække omkostningerne for avlerne.

Det er nu lykkes, og dermed skal 61 millioner kroner fordeles mellem 120 avlere. Sagen har været igennem retssystemet, hvor fodercentralen i første omgang tabte i Holstebro Byret, men i Vestre Landsret fik man medhold.

- Det er en meget stor glæde, at de penge kommer ud til de skadelidte avlere. Seks år har vi brugt på det, siger Birger Primdahl, der er formand for Holstebro Minkfodercentral.