Lyt til artiklen:

Jordbrugsteknologuddannelse holder åbent hus

00:00
Hastighed: ???x
01:24

I denne uge åbner Erhvervsakademi Aarhus dørene og inviterer interesserede indenfor til at snuse til studielivet.

Det skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan besøgende møde studerende, undervisere, dimittender og studievejledere og bliv klogere på jordbrugsteknologuddannelsen, de ni specialer og fremtidige karrieremuligheder.

Hvert år optages der på landsplan i omegnen af 200 studerende på den 2-årige uddannelse til jordbrugsteknolog, som udbydes i Odense, Slagelse og Aarhus.

70 procent læser i Aarhus, hvor der udbydes hele ni specialeretninger: Jordbrugsøkonomi og ledelse med speciale indenfor ledelse eller økonomistyring. Husdyrproduktion, med speciale indenfor kvæg, svin eller hest. Planteproduktion med speciale indenfor landbrug eller gartneri. Natur & miljø. Landskab & anlæg.

- Du har mulighed for at høre om uddannelsen torsdag, fredag og lørdag formiddag samt torsdag aften, hvor uddannelsens ni specialeretninger vil blive præsenteret. Har du mulighed for det, anbefaler vi kraftigt, at du deltager torsdag aften. Her får du det fulde overblik over uddannelsesmuligheder og de mange specialer, siger uddannelseschef Lars Villemoes fra Erhvervsakademi Aarhus.