Lyt til artiklen:

Fødevarevirksomhed: Danskerne vil gerne spise mere bæredygtigt

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Nestlé har foretaget en undersøgelse af danskernes syn på bæredygtighed og fødevarer. Heri har man undersøgt, om danskerne vil spise mere bæredygtigt, hvad der forhindrer dem i at gøre det og hvad der egentligt opfattes som bæredygtigt.

Det skriver Nestlé i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at halvdelen af danskerne vil gerne spise mere bæredygtigt og 27 procent af de adspurgte pointerer, at det er mangel på viden, der forhindrer dem i at foretage mere bæredygtige fødevarevalg.

At forbrugerne mener, at de mangler viden for at vurdere om produkter er bæredygtige, understreges af det faktum, at hele 48 procent mener, at en form for mærkningsordning på produkterne er den bedste garant for bæredygtighed. Det er dog ikke entydigt hvilke af de eksisterende mærkningsordninger, som forbrugerne foretrækker. 39 procent af danskerne peger på produkternes oprindelse som det vigtigste for at afgøre, om produktet er bæredygtigt.

Et andet punkt i undersøgelsen er, at i modsætning til de andre nordiske lande, står danskerne alene med at vurdere emballagen, som noget af det vigtigste i deres vurdering af, hvornår et produkt er bæredygtigt. 33 procent mener at valget af emballage er det vigtigste.

Derudover vil 47 procent af de adspurgte gerne købe mere bæredygtigt, end de gør i dag. Men prisen afholder dem. Undersøgelsen viser, at 34 procent af befolkningen mener, at prisen afholder dem fra at købe bæredygtigt, mens hele 57 procent blandt den yngre del af befolkningen (18-34 årige) mener det samme.