Lyt til artiklen:

Lettere dataoverførsel til og fra traktoren

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Valtra er nu kompatibel med Seges CropManager, hvilket muliggør lettere dataoverførsel til og fra traktoren, så man kan få det bedste ud af sine Valtra præcisionsværktøjer, skriver Valtra i en pressemeddelelse.

Nu skal data fra CropManager ikke længere transporteres med USB-stik ud i traktoren, når tildelingskortet skal uploades til Valtra Guide systemet. På grund af en ny certificering, kan CropManager nu snakke sammen med Valtra og dele data direkte med traktoren, for dermed at gøre det nemmere for landmænd at dyrke præcisionslandbrug på deres marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores kunder efterspørger nemme løsninger, der gør præcisionsarbejdet let i marken. Vi er derfor glade for at Seges' CropManager nu er blevet kompatibel med Valtra Guide, så dataoverførsel til og fra traktoren er blevet langt mere effektivt, fortæller Salgs- og Produktspecialist hos Valtra, Bent Henneberg.

Indtil videre betyder certificeringen af CropManager blandt andet, at tildelingskort nu kan uploades direkte til traktoren fra kontoret. Fremadrettet vil man også kunne udnytte, at moderne traktorer indsamler en masse data, når de arbejder i marken.

Meget af den data vil ligeledes kunne sendes videre til CropManager, så landmænd i højere grad kan bruge det til at optimere og effektivisere deres markproduktion.

rich-media-2
Her ses tildelingskort sendt fra CropManager. Pressefoto: Valtra.

- Når man for eksempel kører med sin gødningsspreder i marken, så logger en Valtra, hvor og hvor meget gødning der spredes, og denne data gemmes i det såkaldte As Applied kort. Det kort kan nu sendes direkte tilbage til CropManager, hvor det blandt andet kan bruges som dokumentation for, at man har levet op til kravene om reduktion af efterafgrøder i 11:1 reglen, siger Bent Henneberg.

Fordi det bliver nemmere at flytte data, bliver det også nemmere at udnytte informationen. For Bent Henneberg hos Valtra er det positivt, at en øget tilgængelighed vil være med til at hæve brugen af præcisionslandbrug i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette er kun starten af en meget mere digital hverdag for landmænd. Certificeringen af CropManager åbner for en fremtid, hvor vi har meget større mulighed for at analysere og bruge data til at optimere vores måde at arbejde i marken, siger han.