Der er ikke en præcis definition af, hvad regenerativt landbrug er, men der er forskellige holdninger til hvad det lige præcis er. FRDK og økologer har hver deres definition, og holdning til hvad regenerativt landbrug er. Men det er at man genopbygger og forbedre sin jord, som man gør ved tanken om pløjefri dyrkning.
- I FRDK vurderer vi, at det grundlæggende handler om at tage stilling til, hvor sund ens jord er, og om den kan blive endnu sundere. Vi mener, at vejen til den sunde jord er ved at reducere jordbearbejdningen så meget som muligt, så ploven bliver stående, siger Frederik Vilhelm Larsen, der er planteavlskonsulent hos Agrovi og bestyrelsesmedlem i FRDK.
Økologer og biodynamikere har deres definition af, hvad det regenerative landbrug er. De mener, at det er at undgå sprøjtemidler og kunstgødning, skriver FRDK i en pressemeddelse.
Der opleves en stigende interesse, og nogle der er begyndt at eksperimentere med eksempelvis afpudsning af frøgræsmarker med får samt afgræssening på korn marker over efteråret.
Verden kigger med
Ude i verden er der søgen efter det nye begreb især det internationale firma Nestlé, som er verdens største fødevareproducent, ser mange fordele i den form. Det samme gælder Danske Arla som er begyndt at undersøge mulighederne, og ser en klar vej frem mod en 0-udledning af CO2.
FRDK invitere også til fagdag 24. februar på Dalum Landbrugsskole i forbindelse med generalforsamling, hvor der vil være fokus på alt om regenerativt landbrug, og man kan hører om landmænd der allerede arbejder med CA.
Måske fjerde ben i conservation agriculture
Frederik Vilhelm Larsen vurderer, at elementer fra regenerativt landbrug kunne blive det fjerde ben sammen med det conservation agriculture står på. I forvejen er der tre ben - den direkte såning, det levende afgrødedække året rundt og sædskiftet, hvor der ikke er samme afgrøder i marken i to år i træk. - Jeg kunne godt se, at et fjerde ben var, at man for eksempel havde drøvtyggere med inde over sit sædskifte, siger Frederik Vilhelm.
Men der er skepsis om måden at bruge drøvtyggerne på den måde, da der så vil skulle bruges mange drøvtyggere, når vi som samfund går mod en fremtid måske på at spise mindre kød. Den skepsis deler CA-landmand opg
- Ideen er, at fårene omdanner biomasse fra planterne til tilgængelige næringsstoffer, som så ryger tilbage til jorden. Men er bekymret for, om fårene selv vil stjæle den tilvækst, og om vi med fremtiden vil spise mindre kød, så vil basere vores dyrkning i marken på får og køer. Så skal vi også huske at drøvtyggere, udleder metan, som er langt værre end CO2, forklare Søren Ilsøe.
Erfaringer fra udlandet
Fagdagen på Dalum vil engelske Jake Freestone være med, som er direktør på et engelsk gods, og er gået skridtet videre på sin bedrift.
Blandt andet eksperimenterer han meget med forskellige efterafgrødeblandinger, kompost-te og afgræsning med får. Kompost-te er en form for kompostvæske, der sprøjtes ud på planterne som et biologisk, forebyggende svampemiddel. Fårene bruges primært til at afgræsse efterafgrødemarker, men i år har han også brugt dem til at afgræsse en hvedemark, der havde septoria-angreb.
- Savner mere viden og forsøg her hjemme, da det kan være en god ide i at bruge kompost-te til at udkonkurrere svampebakterier og bidrage med næringsstoffer, og der sker meget på det område i udlandet, men jeg savner at se nogle konkrete forsøg med det. Det kunne være spændende at få det afprøvet siger Søren Ilsøe.
