Lyt til artiklen:

Sikker gyllehåndtering skal sikre de unge maskinførere

00:00
Hastighed: ???x
01:51

For fjerde år i træk har Samson Agro taget turen til Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, for at undervise skolens Jordbrugs maskinførerelever i gyllehåndtering.

Kim Bennike fra Samson Agro styrer undervisningen, som indeholder en masse nyttig viden ind for rigtig håndtering af gylle, udbringning, maskinkendskab, vedligehold og de lugtgener, man skal passe på. I undervisningen lærer de at omgås vognen, så de er forberedt til at kunne køre med gyllevognen og klaregøre den store vogn på en sikker måde. Ideen er, at det skal mindske de mange store alvorlige personskader og ikke få ødelagt udstyr til flere millioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er mange ting, der kan gå galt, når man arbejder med gylle, og det er kun i vores interesse, at vi forebygger diverse ulykker. For der er altså meget, der kan gå rigtig galt både i forhold til kørsel med de tunge vogne og udvikling af giftgasser, siger Gabriel Lund, produktchef hos Samson Agro.

rich-media-2
Tandergård stillede Samson gyllevogn til rådighed for undervisningen. Pressefoto.

Det lugter af penge

Lugten af penge, siger de unge maskinførere, men den livsfarlige svovlbrinte er lugtfri og skal derfor tages meget seriøst. Der findes mange eksempler på forkert håndtering af gylleudbringning, og det er meningen, at de unge maskinførere skal få forståelsen af, hvilke parameter der er afgørende, når snakken falder på gylle.

Undervisningen handler også om lugtgener i gyllen, når den bliver rørt op med gyllerører - hvilke lugtgener man skal passe på, og hvordan man kan forbygge de almindelige ulykker, man ser inden for lugtgener i gyllen.

- Når man rører gyllen op før brug, så udløser det desuden den dødelige giftgas svovlbrinte. Uden advarsel i form af eksempelvis lugtgener, så bliver luftvejene lammet med bare en-to indåndinger - med døden til følge. Så man skal tænke sig ekstra godt om ude ved gylletanken, og en gasalarm er en rigtig god idé, siger Kim Bennike.