Kortlægning af nitratudvaskning koster op til 1.250 kroner per hektar

En præcis kortlægning af undergrundens vandstrømme for at målrette kvælstofanvendelsen mest optimalt vil koste en engangsudgift på op til 1.250 kroner per hektar. Det var blandt budskaberne, da forskere og konsulenter fra Geus og Seges Innovation på et møde hos Fjordland i Skive onsdag fremlagde resultaterne af projektet MapField.

Det skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

Forskerne har siden 2018 arbejdet på at udvikle et koncept til kortlægning af marker for at sikre en mere målrettet regulering af kvælstofanvendelsen i landbruget. Visionen er, at det kan medvirke til at udvikle den danske landbrugsproduktion og opfylde kravene i EU's miljødirektiv.

En stor del af den praktiske forskning er sket på demonstrationsarealer ved Skive Fjord, hvor marker er scannet ned til 70 meters dybde ved Hagens Møllebæk og Hulebro Bæk, nord for Skive. Der er også foretaget dybe boringer på de samlet knapt 3.000 hektar for at finde ud af, hvor og hvordan kvælstof omsættes i undergrunden.

Lokale landmænd har i samarbejde med Fjordlands miljøkonsulenter stillet jorden til rådighed for undersøgelserne, der foregik i 2019 og 2020. Scanningen af jordlagene afslørede blandt andet såkaldte begravede dale, der er fulde af sand. Det er steder, hvor nitratholdigt vand hurtigt finder vej ned gennem jorden og i sidste ende ud i Skive Fjord.

Alternativ til flere efterafgrøder

Hos Seges Innovation ser Irene Wiborg, chef for Miljø & Land, kortlægningen af undergrunden som et alternativt virkemiddel, når planteavlere ved for eksempel Limfjorden skal leve op til de stigende krav om reduktion af kvælstof.

Skal kravene i de kommende vandområdeplaner i oplandet til Skive Fjord alene løses med flere efterafgrøder, vil det kræve efterafgrøder på 99 procent af arealerne fra 2025 mod 32 procent i dag og 38 procent i 2023. Og etablering af mini-vådområder vil på grund af langsom sagsbehandling heller ikke alene kunne løse opgaven.

- MapField er et godt eksempel på, hvordan vi kan få et samspil, så vi både forholder os til vandområdeplanerne og sikrer, at I fortsat kan være landmænd. Det løser ikke alting, men vi er godt på vej, sagde Irene Wiborg på mødet i Skive.

I landboforeningen Fjordland har man fulgt forskernes arbejde med stor interesse:

- Det er spændende, at vi med MapField-konceptet kan få målinger helt ned på den enkelte bedrift. Det kan være med til at placere mini-vådområder mere optimalt, men også benyttes til større projekter, hvor landmænd kan bytte jord efter behovet på den enkelte bedrift, siger Leif Gravesen, formand for Fjordland.

Forskningsprojektet med kortlægning af undergrunden, der afsluttes til sommer, ventes også at kunne bidrage til beskyttelse af grundvandsressourcer.