Lyt til artiklen:

2021 gik op og ned for danske landmænd

00:00
Hastighed: ???x
08:24

Abonnementsartikel

Første halvår startede stærkt ud for danske landmænd, der dog i andet halvår måtte tækkes med hastigt stigende omkostninger til blandt andet foder, løn og energi.

2021 blev på mange måder en pose blandede bolsjer for de danske landmænd.

Mens en stærk mælkenotering skæppede godt i kassen for de danske mælkeproducenter, trak et dramatisk fald i noteringen resultatet ned for slagtesvineproducenterne landet over. Også planteavlerne nød godt af tårnhøje priser på deres afgrøder, mens smågriseproducenterne blev ramt af en næsten perfekt storm, der trak tæppet væk under de forgangne års store overskud.

Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Vi har set meget store spredninger i indtjeningen for de forskellige driftsgrene, og det har været en reel rutsjebanetur for landmændene afhængigt af, om de har haft køer, grise eller ren planteavl. Fælles for alle parter er dog, at renterne gennem året tog et dyk, og det har været med til at løfte indtjeningen for nogen, mens det for andre har afbødet et ellers hårdere fald, siger Knud Kirkegaard, økonomirådgiver i Velas, der har trukket data ud og analyseret på tallene fra årets første landbrugsregnskaber for 2021.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Køerne gav store overskud

Årets klare vinder blev mælkeproducenterne, der løftede det gennemsnitlige resultat med 650.000 kr. i forhold til 2021. Dermed lander deres indtjening på 2,4 millioner kroner baseret på 274 køer efter mod 1,75 millioner kroner i 2020.

Det flotte resultat er langt hen ad vejen båret af en høj mælkepris, der gennemsnitligt gennem året har været 22 øre højere end året forinden. Hvor de udvalgte mælkeproducenter i 2020 leverede et overskud på 35 øre per kg EKM efter ejeraflønning, steg det tal i 2021 til hele 53 øre per kg EKM.

- Der var naturligvis også ting, der gik mælkeproducenterne imod, herunder stigende omkostninger på alt fra løn til energi. Men omkostningerne blev i hele træskolængder udlignet af en gevinst på de faldende renter, og dermed har producenterne i snit tjent 18 øre mere per kilo mælk i 2021, siger Knud Kirkegaard, der også peger på, at producenterne har formået at skrue op for produktionen.

Mælkeleverancen steg i løbet af året fra 11.500 kg EKM til 11.800 kg EKM, hvilket naturligvis også afspejler sig i indtjeningen. Tilsvarende er prisen for slagtekvæg og overskydende opdræt også gået op fra 3.400 kroner til 4.400 kroner per ko.

For de økologiske mælkeproducenter endte 2021 med et plus på 1,3 millioner kroner mod 1 millioner kroner året forinden.

- Almindeligvis følges indtjeningen ad for de konventionelle og økologiske mælkeproducenter, men da de økologerne har haft 85 køer færre end de konventionelle bedrifter, så ligger indtjeningen også lavere. Vi kan se, at økologerne har haft samme økonomiske fremgang som de konventionelle, siger Knud Kirkegaard.

Slagtesvinene holder skindet på næsen

Slagtesvineproducenterne har også holdt kadencen og leveret et resultat på 2,4 millioner kroner baseret på 13.000 slagtesvin. Det er dog et fald i forhold til 2020's resultat på 2,8 millioner kroner, hvilket vel at mærke også var et godt år for producenterne.

En del af resultatet tilskrives slagtesvinenoteringen, der gennem året var præget af både en høj top og en lav bund. Året startede med en solid notering, der for alvor skød i vejret i løbet af foråret og toppede på 11,90 kr. per kg. I løbet af kort tid vendte markedet dog, og noteringen faldt drypvist efter sommerferien til under ni kroner, indtil året sluttede med en svinepris på 8,40 kr. per kg.

- Overordnet har det været et flot år for slagtesvineproducenterne, men de har skullet forholde sig til meget volatile priser. Før sommer var noteringen høj og foderprisen relativt lav, men efter sommerferien krydsede de to parametre, så noteringen faldt og foderprisen steg. Det sætter sig naturligvis i resultatet, siger Thomas Michelsen Jensen, økonomirådgiver i Velas.

Han peger på, at slagtesvineproducenterne især har været begunstiget af de høje afkast i marken. Priserne på stort set alle afgrøder steg markant i løbet af året. Det fik markbidraget til at stige med 27 pct. fra 7.400 kroner i 2020 til 9.400 kroner i 2021.

Han peger på, at de med årets resultat står solidt.

- Slagtesvineproducenterne var gode til at afdrage på gælden i 2020, og det mærker de nu gevinsten af i form af en lavere gæld, som samtidig også har været begunstiget af de lavere rentesatser gennem 2021. Det betyder, at de også i de kommende år vil kunne stå stærkere rent forhandlingsmæssigt i banken. Det er naturligvis glædeligt, siger han.

rich-media-1
For svineproducenterne var der ikke grund til at klappe i hænderne over 2021. Pressefoto: L&F

Smågrisene kollapsede

For smågriseproducenterne har 2021 været en helt anden historie. Her er flere års store millionresultater vendt til et beskedent plus på 200.000 kroner baseret på 726 søer, der producerede 32,7 smågrise per årsso. Det står i skarp kontrast til 2020, der endte med et resultat på 2 millioner kroner og ikke mindst 2019-regnskabet, hvor resultatet var endnu større.

Året startede fint for soholderne, men relativt hurtigt kollapsede markedet for især eksport af smågrise. Hvor en gennemsnitlig soholder solgte sine smågrise for 461 kroner per styk i 2020, så lød prisen i 2021 i snit på 356 kroner per styk.

De faldende priser skyldtes en kombination af ubalance i udbud og efterspørgsel på verdensmarkederne bl.a. grundet Afrikansk Svinepest og påvirkninger af coronapandemien i starten af året.

- Her er der virkeligt tale om højt at flyve dybt at falde. Et prisfald på 23 procent på stort set ens eneste vare kan ingen producent gardere sig imod, når omkostningerne samtidig er stigende. Heldigvis var smågriseproducenterne gode til at afvikle på gælden året forinden, og derfor er de fleste stadig robuste og kan tage de udsving, der viser sig fra år til år, siger Thomas Michelsen Jensen.

Han understreger, at der er meget stor spredning i den pris, de forskellige soholdere har forhandlet sig frem til. Soholderne med danske aftagere har i grove træk markant bedre priser end de producenter, der eksporterer smågrisene sydpå.

- Det betyder også, at nogle soholdere kan overveje nye afsætningskanaler.

Planteavlere nød godt af høje priser

For planteavlerne betød store prisridt på stort set alle afgrøder, at indtjeningen fik et ordentligt nøk opad i 2021. Her landede de et resultat på 1,2 millioner kroner mod 800.000 kroner i 2020 baseret på 256 hektar.

Fremgangen skyldes hovedsageligt dækningsbidraget i marken, der er steget fra 8.900 kroner per hektar til 10.200 kroner per hektar.

- 2021 var et flot år for planteavlerne, og sammen med lavere gæld og faldende rentesatser gør det, at de får lidt mere luft i økonomien, siger Thomas Michelsen Jensen.

Bedre resultater i sigte

Som det har været tilfældet med regnskabstallene i 2021, så viser et kig i krystalkuglen, at også 2022 vil blive præget af meget store forskelle i indtjeningen afhængig af driftsgren.

Den gennemsnitlige mælkeproducent med en leverance på 250 køer og 11.000 kg EKM står til at levere en gennemsnitlig indtjening på ca. to millioner kroner Det skyldes en forventning om, at mælkeprisen vil stige i højere takt end omkostningerne, der også forventes at gå op.

På slagtesvinesiden er der dog ikke helt mulighed for at leve op til det forgangne års store resultat. Her estimeres det, at de gennemsnitlige slagtesvineproducenter ender året med et resultat på 1,3 millioner kroner.

- Det er et rimeligt resultat i et marked, der bliver presset fra flere forskellige fronter, siger Knud Kirkegaard, der ligeledes aner håb for smågriseproducenterne.

- For soholderne estimerede vi i første omgang et resultat på 800.000 kroner for året. Men grundet de faldende renter forventer vi, at de vil lande en indtjening på omkring 1 millioner kroner. Det er bestemt glædeligt oven på et år som 2021, afslutter Thomas Michelsen Jensen.