Lyt til artiklen:

Thise-næstformand melder sig ind i kampen om ØL-formandspost

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Torsten Ployart Wetche, næstformanden i Thise, melder nu ud, at han vil være Økologisk Landsforenings kommende formand.

Det skriver han i et indlæg på Økonu.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er dermed den tredje sammen med Uffe Bie og Laust Stenger, der har meldt sit kandidatur til formandsposten, efter Per Kølster træder af.

"Mit hjerte brænder for økologien og lysten til at drive og udvikle landbruget og samfundet i en bæredygtig retning med fokus på fornuftig anvendelse af de stedlige ressourcer og i dialog med det omgivende samfund. Økologien bygger på principper, som sigter mod en helhedsforståelse af landbruget, og som bekender sig til en forsigtig tilgang til anvendelse af udefrakommende hjælpemidler," skriver han i indlægget.

"Jeg har siddet i Thises bestyrelse gennem de sidste 14 år, heraf de seneste seks år som næstformand. Som eksponent for og med-udvikler af græsmælken har jeg gennem de seneste fire år haft kontakt til en række organisationer og medier samt holdt mange oplæg om en bæredygtig retning for fødevareproduktionen.

Til dette hører en vis nedgang i husdyrproduktionen, men bestemt ikke et ophør, idet husdyrene hænger sammen med et bæredygtigt økologisk landbrugssystem i Danmark. Udviklingen af økologien kan kun ske gennem dialog mellem primærproducenter, virksomheder, forbrugere, NGO'er og det politiske system," skriver han.