Lyt til artiklen:

Vestjyllands Andel vil skabe robuste grise med zinkfri koncept

00:00
Hastighed: ???x
04:09

Abonnementsartikel

Udfasning af medicinsk zink har igennem længere tid været på dagsordenen hos Vestjyllands Andel. Under navnet "Safe Koncept - En sikker start" har grovvareselskabet udviklet en række foderblandinger, som bl.a. anvendes hos Grydholt Opformering ved Holstebro - og det med stor succes.

Fra juni 2022 er anvendelsen af medicinsk zink i grisefoder fortid.

Dermed venter en ny hverdag for mange danske griseproducenter.

Den har Vestjyllands Andel forberedt sig på ved at udvikle en række foderblandinger, som indtil videre har været en stor succes.

Det skriver Vestjyllands Andel i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Søren og Theresa Laursen, der står bag Grydholt Opformering, har haft gode resultater i forbindelse med overgangen til zinkfri fravænningsfoder.

I dag producerer Grydholt Opformering grise på 7 ejendomme, hvoraf den ene ligger øst for Holstebro.

- Smagen af zink er ikke ligefrem med til at øge foderoptagelsen, og derfor var vi meget motiveret for at komme i gang med at køre 100% zinkfri. I den forbindelse har vi haft god erfaring med blandingerne fra Vestjyllands Andel, som i samspil med den rette pasning og management fra vores side har givet os en mere smidig overgang, lyder det fra Søren Laursen.

Han bakkes op af Brian Agerbo, der er salgschef i Vestjyllands Andel.

- Det handler om at få tingene til at lykkes i fællesskab, og her har vi en god og løbende dialog med Søren og Theresa, som har stor fokus på at producere sunde og holdbare polte til deres kunder. Udviklingen af robuste dyr starter allerede i farestalden, hvor tiden omkring fravænning er specielt vigtig. Det svageste led i kæden skal altid være i fokus, og det gør sig især gældende ved fravænning uden medicinsk zink, påpeger Brian Agerbo.

Udfasningen af medicinsk zink har været et fast fokuspunkt igennem flere år. Da nyheden omkring udfasning af zink blev annonceret, arbejdede de begge på en stor bedrift i Slovakiet.

- Min første reaktion var, at det måtte vi naturligvis finde ud af at løse, og derfor gik vi så småt i gang med gradvise nedtrapninger i Slovakiet. På daværende tidspunkt kunne jeg godt se, at det ikke var specielt nemt, men vi fik nogle rigtig gode erfaringer med hjem til Danmark, fortæller Søren Laursen.

Høj daglig tilvækst

Med blandingerne Stjerne Care 4 og Wean Piglet, som er en del af Vestjyllands Andels Safe Koncept, ligger Søren og Theresa Laursens smågrise med en gennemsnitlig daglig tilvækst på over 600 gram.

- Der findes ikke noget vidundermiddel inden for zinkfri foder, så bare fordi man måske har købt noget dyrt foder, er det ikke ensbetydende med, at man får tingene til at lykkes. Det handler om, at alle leddene på bedriften skal hænge sammen og sikre en stærk helhed. Ligesom på grisen. Vi tilretter blandingerne efter grisens størrelse og har generelt en holistisk tilgang på vores bedrift, forklarer Søren Laursen.

Samtidig fortæller han, at overgangen til zinkfri foder hverken har haft negative konsekvenser for dødeligheden eller medicinforbruget.

- Vi gik væk fra flokbehandling for 2 år siden, og medicinforbruget, som ligger i et leje på 2% af gult kort, har ikke ændret sig ved at bruge zinkfri foder. Samtidig har vi en dødelighed på 2-2,5%, så det er ganske acceptabelt. Generelt handler det - udover grisens velbefindende - om at vi ikke får brugt uhensigtsmæssigt mange penge på dyre foderløsninger og medicin, så vi er klar til at tjene penge igen, når noteringen finder sit rette niveau, lyder det fra Søren Laursen.

Udførlig tjekliste

Vestjyllands Andel har i det seneste halve år oplevet stor interesse for fodring uden medicinsk zink, og mange smågriseproducenter er allerede i gang med at gøre sig nogle gode erfaringer.

- Når en besætning skal i gang med fodring uden medicinsk zink tager vi altid udgangspunkt i den aktuelle besætning og gennemgår vores "tjekliste" med ejeren eller driftslederen. Derved kommer vi rundt om hele bedriften og dens udfordringer i forhold til at give grisen "en sikker start".

- Tjeklisten indeholder en række spørgsmål omkring løbeafdeling, drægtighedsstald, farestald, fravænningsproces og fravænningsstald, og resultatet afdækker, hvor de svageste led eller eventuelle indsatspunkter findes, slutter Brian Agerbo.