Lyt til artiklen:

Pløjefri landmænd og biomasse-leverandører forventer fair CO2-afgift

00:00
Hastighed: ???x
03:53

Abonnementsartikel

Landmænd skal have gevinst af deres klimaindsats og ikke udsættes for konkurrenceforvridning. Det påpeger pløjefri landmænd og leverandører af biomasse. Derfor forventer de samme vilkår som i de øvrige EU-lande, klimagevinst for biomasse til alle formål, negativ afgift for CO2-lagring i markerne, og at forbrugerne betaler mere for klimaneutrale produkter.

Seks foreninger, der tilsammen repræsenterer 4.600 medlemmer, går nu sammen for at lægge pres på regeringen for at få en fair CO2-afgift for landbruget.

Det skriver Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark(FRDK) i en pressemeddelelse.

- Landmændene skal ikke være sorteper i det spil, men tværtimod bidrage til løsningerne på mange forskellige måder. Men det kan vi kun, hvis vi belønnes for det, vi bidrager med i form af biomasse, CO2-lagring i jord og massive reduktioner lige fra jord til bord, skriver de i pressemeddelelsen.

De seks foreninger er Landbrugets Biomasseleverandører (LBBL), Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), LandboSyd, Nordsjællands Landboforening, Agri Nord og Sønderjysk Familielandbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Andre scorer klimagevinsterne

Biomasseleverandørerne har i årevis set til, hvordan deres biogasanlæg har indkasseret hele klimagevinsten og i dag sælger CO2-kvoter for store beløb.

- Vi skal have sikret landmandens værdier, så han bliver godskrevet de klimareduktioner, der sker på gården i forbindelse med afgasning. Det er vigtigt, at vi gør den grønne omstilling til en forretning for landmanden, siger Gitte Grønbæk, der er direktør i LBBL.

De pløjefri landmænd lagrer op til 2,4 ton CO2 pr. hektar, og de forventer, at deres klimabidrag, som foreslået af Klimarådet, bliver godskrevet med en negativ CO2-afgift.

- Det er en meget lavthængende frugt at lagre mest muligt CO2 i vores landbrugsjord, som dermed bliver mere klimarobust, får langt større biodiversitet, mindre erosion og udvaskning af kvælstof for blot at nævne nogle af fordelene, som samfundet også forventer af os, siger Henrik Terp, der er formand for FRDK.

Forbrugerne skal også bidrage

Planter optager enorme mængder CO2 i vækstperioden. Det er dét, planter kan, fordi de laver fotosyntese. En hvedemark optager eksempelvis 18 ton CO2 pr. hektar, hvoraf en del kan tilbageholdes i jorden med conservation agriculture.

- Vi kan også sælge biomasse, så vi bliver en del af løsningen og ikke problemet, siger Carl Christian Pedersen, der er formand for Agri Nord.

Men det er også klart, at en del af den optagede CO2 igen indgår i kredsløbet, når forbrugerne spiser fødevarerne eller har madspild. Alene danskerne udånder således omkring to millioner ton CO2 om året.

- Vi finder det derfor fair, at forbrugerne pålægges en del af afgiften, siger Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening.

Dansk CO2-afgift er konkurrenceforvridende

Et af de store faremomenter er ifølge de seks foreninger, at Danmark indfører en CO2-afgift, og vores nabolande eller andre lande, vi handler med, ikke gør.

- Det vil jo være helt enormt konkurrenceforvridende, hvis Danmark vælger at gå national enegang på det punkt, siger Henrik Jessen, der er formand for LandboSyd.

Skal kompenseres for tidlige tiltag

De seks foreninger opfordrer desuden til, at landmændene kompenseres for de tiltag, de allerede har gjort.

Hvis eksempelvis en landmand allerede har reduceret sit CO2-aftryk ved enten at levere til biogas eller dyrke sin jord pløjefrit, er det helt urimeligt at stille samme reduktionskrav som til andre, der intet har gjort.

- Sker det, risikerer vi, at pløjefri landmænd pløjer deres jord for at undgå at blive straffet, fordi de allerede har været klimarigtige i en årrække. Det vil være et tilbageskridt, som ingen ønsker, siger Henrik Terp.