Fokus
Ensilering og udstyr
Bovilogisk er taget med Vibeke Duchwaider, konsulent i Videncentret for Landbrug, ud at se på græsmarker, hvor der lige er taget første slæt. Som et led i "kvægklyngeprojektet" bliver der udtaget prøver af græsset hos de 23 deltagende producenter. Sidste år blev der set på, om det bedst kunne betale sig at tage fire eller fem slæt. Forsøget viste imidlertid ingen statistik forskel i mælkeydelsen, som det blev beskrevet i sidste nummer af Bovilogisk i artiklen "Koens syn på slætstrategi". Så i år bliver der set på andre faktorer, som forventes at påvirke koens mælkeydelse, foderoptagelse og energiudnyttelse i højere grad.
- Vi vil i stedet kigge på den botaniske sammensætning af græsset - hvilken græsblanding er det, hvilken kløver er i blandingen, og hvor stor er andelen, forklarer Vibeke Duchwaider og fortsætter:
- Noget af det, der varierer, er kløverandelen, og vi kender den aldrig rigtigt. Ud fra analyseresultater kan vi kun gætte på, om kløverandelen er høj eller lav ved at se på andre parametre, som for eksempel NDF-indholdet.
En af grundene til, at hun finder det så interessant at få hul på en eventuel sammenhæng, er, at det er velkendt, at kløveren opfører sig anderledes end græs i vommen.
Vibeke Duchwaider måler desuden stubhøjden på græsmarkerne.
- Det er interessant at se om, vi kan drage paralleller til fordøjelighed og udbytte i næste slæt, siger hun og tilføjer:
- Stubhøjden har meget at sige for, om græsset kommer godt igen, og den foderværdi vi får ud af det.
Hun peger på, at mange mælkeproducenter måske ikke lige får taget helt stilling til, hvad de lærte sidste år, for eksempel om det gik godt med genvæksten af græsset.
- Vi kunne godt tænke os at være lidt mere systematiske omkring græshøsten, siger Vibeke Duchwaider.
Hun pointerer, at stubhøjden helst skal være på syv-otte centimeter for at få en god genvækst i blandinger med rajsvingel, eller hvor græsset har haft svært ved at komme i gang efter vinteren. I blandinger med rajgræs og hvidkløver kan man gå lidt ned i stubhøjde. Men selvom man ved, at skårlæggeren er sat til eksempelvis syv centimeter, hvor meget er så reelt syv centimeter?
På marken hos Per Holbøll ved Vildbjerg viser Vibekes målinger, at græshøjden i gennemsnit er seks centimeter. Det er en blanding 45, hvor rajsvingel og rødkløver er en del af blandingen.
- Det er ikke nogen specielt sikker metode, når vi bare måler højde enkelte steder på marken med en tommestok, men det kunne godt se ud til, at stubhøjden er til den korte side her. Hvis det viser sig, at vores målinger hænger sammen med andre vigtige kvalitetsparametre i ensilagen, må vi overveje at lave en intensiv undersøgelse af stubhøjden, siger Vibeke Duchwaider.
Holbøll I/S forventer god kvalitet i år
Per Holbøll driver sammen med sin far Emanuel Holbøll et I/S med 170 køer og 160 hektar i konventionel drift. Sidste år var de også med i forsøget med slætstrategi, og planen var egentlig, at der kun skulle tages fire slæt.
Tidspunktet for hvornår de deltagende projekter i kvægklyngeprojektet skulle tage første slæt, blev sidste år udstukket af Videncentret for Landbrug. For Holbøll I/S betød det, at græsset blev taget den 29. maj. Per Holbøll syntes, at tidspunktet var lidt for sent. Det blev til et rigtig stort første slæt, men desværre lidt for tungt fordøjeligt. Og andet slæt gav ikke det store udbytte. Men græsset groede stærkt og godt til sidst - derfor blev det også til et femte slæt den 5. oktober.
Strategien er i år fra starten at tage fem slæt. Første slæt blev taget den 28. maj.
- Vi tog chancen og kørte på med første slæt. Men hvis vi havde ventet 14 dage, var løbet kørt med hensyn til fem slætstrategien, siger Per Holbøll.
- Hvis man tager slættet for sent, står marken helt hvid bagefter, og alt energi er hevet op, påpeger Per Holbøll og tilføjer:
- Når det bliver lidt som halm i bunden, er det ved at være tid.
Og tykke og grove stængler vil give et mere tungtfordøjeligt foder. I år forventer Per Holbøll en god kvalitet men moderat mængde af første slæt.
- Jeg tipper fordøjeligheden til 1,05 kg tørstof pr. foderenhed - måske lidt højere, siger han.
- Det skal også ligge i den gode ende, hvis man ser på prognoserne, supplerer Vibeke Duchwaider.
Og selvom slættet måske ikke bliver så stort, er Per Holbølls erfaring, at det mængdemæssigt vil udligne sig i løbet af året,
- Det er begrænset, hvor meget du kan hente ud af marken totalt set, fastslår han.
Omkostningerne skal holdes nede
For Per Holbøll er det vigtig, at det er så enkelt som muligt at tage slæt, og at der ikke bliver brugt flere dage på det.
- Jeg tænker også på omkostningerne til at få det taget, siger han.
Ugen før der skal tages slæt, ringer han til maskinstationen og fortæller, hvad han har i tankerne. Og så følger han med i vejrudsigten.
- Hvis man er lidt på forkant, går det som regel planmæssigt. Det værste er, hvis man ringer for sent, understreger han og tilføjer med et smil, at der selvfølgelig også er en intern kamp imellem landmandskollegaerne med at få først fat i maskinstationen.
Bevidst strategi gør en forskel
Er man bevidst om sin strategi, er det klart en fordel, og noget der ifølge Vibeke Duchwaider helt sikkert vil gøre en forskel.
På Holbøll I/S tages 45 hektar græs til slæt. Der tages ligeledes 45 hektar majs til slæt. Mens en tredjedel af de 35 hektar vårbyg bruges til opfodring, mens resten sælges. De resterende hektar består af vedvarende græs, hvor der slås lidt hø på til kvierne.
Når slættidspunktet skal bestemmes, følges vejrudsigten nøje. En lille smule regn skræmmer ikke Per Holbøll.
- Bare det ser tørt ud lidt længere hen på ugen, kan det nå at blive tørt. Fem dages uafbrudt regn er værre, for har græsset ligget i fem dage, skal det ind, siger han.
Markerne på bedriften består af lave arealer, som er lidt uens, men vandet kan hurtigt komme væk fra markerne igen. Der er dog et par marker med jordbundstype 11.
- Her kan vandet ligge lidt, så man skal være lidt kreativ med riven, når man vender græsset, påpeger Per Holbøll.
Alle græsmarker på bedriften kan vandes, da det ifølge Per Holbøll er her, det vil gå hårdest ud over udbytterne, hvis der ikke kommer vand nok.
Og når græsset først er klippet af og kørt ind, kommer der gylle og vand på kort tid efter. Og en ordentlig pleje af græsmarkerne er nødvendigt, hvis man ønsker at sikre en god kvalitet af næste års græs. En græsmark med meget høje udbytter vil ifølge Per Holbøll ofte have brugt af næringsstofreserverne. Derfor er den mere sårbar til vinteren og vil også blive mere "sulten" året efter.
Nysgerrigheden skal stilles
Per Holbøll skal som de 22 andre deltagere i projektet udtage friske prøver af græsset, som lige er blevet snittet. Prøverne udtages løbende direkte fra stakken, mens græsset køres ind. Der tages en prøve cirka ved hvert femte læs eller en gang i timen.
Mange landmænd tager ifølge Vibeke Duchwaider en prøve af ensilagen fire-seks uger efter ensilering, simpelthen fordi de er spændt på resultatet af græssets kvalitet, men mange begynder først at fodre med græsset langt hen på efteråret.
- Tanken var at tage en frisk prøve, og så kan de måske få styret deres nysgerrighed med hensyn til kvaliteten, og samtidig kunne resultaterne af den friske prøve bruges i foderbudgettet, fortæller Vibeke Duchwaider og fortsætter:
- Når de så går i gang med stakken kan de få lov at tage en prøve mere - det vil sige, når de første par meter i stakken er taget. Vi vil gerne have dem til at tage mere end en enkelt ensilageprøve, for at følge op på det de fodrer med.
Planen er, at der tages en prøve i snitfladen i stedet for at bore ned i stakken. Men før vi kan anbefale denne nye fremgangsmetode i forhold til prøveudtagning, må vi undersøge sammenhængen mellem friske prøver taget ved høst og ensilageprøver. Det er en del af dette års projekt.
- Den bedste prøve i en åben silo eller stak får man dog, hvis man blander ensilagen i tom fuldfoderblander og tager prøve herfra ved at læsse en del af det blandede af, siger Vibeke Duchwaider.
Holbøll I/S
* Ejes af Per og Emanuel Holbøll
* 170 køer
* 160 hektar
*9.400 kg EKM
* 200.000 i geometrisk celletal
* En fodermester ansat
Foderplan
19,5 kg majsensilage
10,0 kg græsensilage, 2. og 3. slæt 2012
5,1 kg græsensilage, 1. slæt 2012
4,8 kg kolbemajs
4,0 kg råmix 50/50 - sojaskrå og rapskager
0,6 kg vårbyg
o,4 kg vårbyghalm
3,5 kg Lakto I Classic 2012/2013 (kraftfoder i malkestald)
154 gram mineralblanding
100 gram kridt
51 gram fodersalt
50 gram Novamin urea 80/20
...Det er begrænset, hvor meget du kan hente ud af marken totalt set?
