Den sønderjyske maskinforretning med det lange navn Schrøders eftf. M.P. Maskincenter A/S har aldrig for alvor gjort op med navnet, der kun var tiltænkt at markere en overgang fra den forrige ejer gennem hele 47 år, Svend Aage Schrøder, til den nuværende ejer, Magne Pagård for 16 år siden.
Indehaver og direktør Magne Pagård siger om navnet, at det jo nok burde være overgået til kun at hedde M.P. Maskincenter et års tid efter hans overtagelse af forretningen i 2006. Men Schrøders navn blev hængende, og nu er der gået så mange år med dobbeltnavnet, at den detalje ikke længere er noget Magne Pagård spekulerer ret meget på.