Lyt til artiklen:

Ziegler på plads hos forhandler på Fyn

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Tyske Ziegler valgte pr. 1. november at ændre strukturen, hvilket indebar, at man skar importørleddet væk og i stedet sælger direkte til forhandlere. Strukturændringen betød for Danmark, at John Madsen ikke længere skulle står for importen, og Allan Kristiansen overtog distributionen til Danmark.

Allan Kristiansen har siden 1. november været i gang med at finde forhandlere af Zieglers produkter, og pr. 1. januar 2022 kan Heden Maskinforretning A/S kalde sig forhandler af Ziegler-redskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser utroligt meget frem til at arbejde sammen med Ziegler og deres produkter, der passer rigtig godt ind i vores øvrige redskabsprogram, fortæller Lars Kristiansen, indehaver af Heden Maskinforretning.

Ind til årsskiftet har Heden Maskinforretning været forhandler af både Fendt og Massey Ferguson, hvor TBS nu har overtaget Fendt-distributionen. Det har givet Heden mulighed for at sætte mere fokus på redskaber, hvilket passede perfekt sammen med, at Ziegler søgte forhandlere.

- Vi kender til Zieglers organisation og kvalitet af maskiner, da vi har solgt og serviceret blandt andet skærebordsvogne fra Ziegler.

- Vi har også stadig Kuhn-forhandling, og da Zieglers redskaber er mere enkle og billigere end Kuhn's, så supplerer de to redskabsmærker hinanden godt, fortæller Lars Kristiansen.

Heden Maskinforretning skal stå for salg og servicering af Zieglers høst- og jorbearbejdningsprogram på Fyn og Øer samt Sønderjylland fra forretningerne i Heden på Fyn og Stevning på Als.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er samme område, som vi dækker med Massey Ferguson-forhandling, og dermed et område vi kender i forvejen, og kunderne kender os, siger Lars Kristiansen.

rich-media-3
Heden Maskinforretning bliver forhandler af både høst- og jordbearbejdningsredskaber fra Ziegler. Foto: Ziegler Danmark.

Allan Kristiansen udtaler:

Jeg glæder mig rigtig meget til et godt samarbejde med Heden Maskinforretning. Vi har solgt rigtig meget af Ziegler's produktprogram på Fyn.

Og der har været stor interesse på jordbearbejdningsprogrammet samt høstudstyr, og Heden ligger rigtig godt på Fyn til at servicere nye som gamle kunder af Ziegler-produkter som full-line forhandler.

Dette er måske et stort område, men vi ved, at Ziegler hellere vil have færre forhandlere, som brænder rigtig meget for vore produkter.

Dette sker ved direkte køb fra fabrik uden importørled, og det gør, at Ziegler kan tilbyde vores produkter til en bedre og mere konkurrencedygtig pris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det næste stykke tid vil der blive præsenteret flere forhandlere, så hold øje med Maskinbladet og på vores Facebook-side "Ziegler Danmark". Facebooksiden vil oplyse om demodage, Ziegler's produktudvikling, samt øvrige tiltage under Ziegler's produkter.

Vi ved, at Ziegler Gmbh ønsker Heden Maskinforretning samt hans Team velkommen i klubben, og ser frem til et rigtig godt samarbejde.