Lyt til artiklen:

Højere hektarafgift i vente

00:00
Hastighed: ???x
02:48

På årets plantekongres lagde Torben Hansen vægt på, at der fortsat skal være penge til at lave konsekvensberegninger af kvælstofregulering, analyser på pesticidområdet samt udvikling af nye værktøjer og virkemidler til at gøre dansk planteavl endnu bedre.

Han tog emnet op på baggrund af, at der forsvinder penge til netop de indsatser i fremtiden, da midler fra promilleafgiftsfonden bliver brugt til andre projekter i for eksempel klimaindsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det dur ifølge sektorformanden ikke at udhule forskningen på den måde, da det svækker innovationen i landbruget.

- Vi bliver sat skakmat i forhold til den grønne omstilling, hvis vi ikke handler, sagde Torben Hansen som et billede på, at erhvervet skal være proaktiv og være med til at bibeholde innovationen og udvikle den, så den kommer erhvervet til gavn.

Med landbrugspakken forsvinder der millioner af kroner til klimaprojekter og forskning i plantebaseret kost fra promilleafgiftsmidlerne.

- Et forsigtigt gæt er, at der vil forsvinde 30-40 millioner kroner, sagde Torben Hansen.

I dag bliver der opkrævet en frivillig indbetaling på to kroner pr. hektar til sektorens innovationsarbejde, og det bliver til i alt 3,5 millioner kroner årligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektmidler fra fonde via Seges Innovation løftede i 2021 det beløb til i alt 120 millioner kroner.

Der kommer ifølge Torben Hansen til at mangle 15-20 kroner pr. hektar, men han spår, at det vil blive vanskeligt at dække hele det tabte beløb med en øget afgift.

- Selve afgiften skal hæves en smule, men der skal dertil findes flere penge, sagde Torben Hansen.

Med landbrugsaftalen skal en del af promilleafgiftsfondens penge bruges til klimaprojekter, som der er budgetteret med 100 millioner kroner til og plantebaseret kost med 75 millioner kroner. Penge som til dels går fra de midler, som der ellers bliver lavet innovation og forsøg for i landbrugserhvervet.

Uden de penge forudser han, at der vil være rigtig mange ting, der ikke vil kunne laves fremadrettet, medmindre der kommer penge ind i form af lidt højere hektarafgift og på anden vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han nævnte en række ting, der er i spil, herunder konsekvensberegninger af kvælstofregulering og hvad det koster i kroner og arbejdspladser.

Også forskning i nye værktøjer, for eksempel digitale værktøjer eller kvælstof-virkemidler som videreudvikling af den tidligt såede vintersæd eller præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder.

- Halvdelen af de landsforsøg, der er helt afgørende for vores konkurrencedygtighed, forsvinder. Det fratager os muligheden for at innovere i forhold til de krav, som samfundet stiller til os i fremtiden, sagde han.

Han ser ikke for sig, at det alene bliver universiteter og private firmaer, der løser erhvervets udfordringer fremadrettet.